Ved afslutningen på Den Første Karl Gustav-krig i februar 1658 måtte Danmark give Bornholm til den svenske krone. Sverige sendte omkring i april måned ca. 120 soldater til Bornholm, der nu var svensk område. Svenskerne tog ophold på borgen Hammerhus, og styrede øen herfra. Der blev indført en ekstra skat, som bornholmerne skulle betale til den svenske krone. Det blev bornholmerne meget vrede over, og de ville ikke betale skatten.
Få måneder senere i august 1658 udbrød der igen krig mellem Danmark og Sverige. Den Anden Karl Gustav-krig var i gang. Den svenske officer, Printzenskiöld, der havde kontrollen over Bornholm, frygtede at øen skulle blive angrebet. Men det var øens egen befolkning, der endte med at gøre modstand mod svenskerne.
Et halvt år efter at svenskerne var kommet til øen var soldaterne svækkede af sygdom og død. Printzenskiöld bad den svenske konge om at sende forstærkninger til øen, men de nåede ikke frem før at det var for sent. I november måned tog en gruppe af øens mænd Printzenskiöld til fange og slog ham ihjel. Da de svenske soldater på hammerhus opdagede, at Printzenskiöld var taget til fange, opgav de at kæmpe mod bornholmerne og overgav borgen til dem. Det kaldes Den Bornholmske Opstand.
Bornholmerne sendte den 29. december 1658 et brev til kong Frederik 3.
Kildeteksten nedenfor et uddrag af det brev, som bornholmerne afleverede hos kongen i december måned i København. I brevet fortæller bornholmerne, at de har erobret Bornholm tilbage fra svenskerne. I brevet giver de Bornholm tilbage til den danske konge, som han havde ønsket i brevet af den 8. november. Samtidig giver bornholmerne kongen Bornholm til evigt arverige. Dengang var det egentlig sådan, at en konge skulle skrive under på en håndfæstning, for at blive valgt til konge. Men her gik bornholmerne imod den tradition. Kilden er pædagogisk bearbejdet.
Kildetekst
”Stormægtigste, højbårne fyrste, allernådigste herre og konge!
….
Da [den svenske officer Printzenskiöld]har behandlet os alt for dårligt, og har pålagt os ulidelige plager og byrder, som vi ikke længere har kunnet udstå uden den største ruin og ødelæggelse … derfor har vi med Guds hjælp selv grebet vores våben i Herrens navn, og slået den svenske magt ned, og taget dem til fange, og har erobret slot og landet….
….
Derfor er vi kommet til København for at spørge vores gode herre og konge, kong Frederik 3., i det ydmyge håb, at hans gode majestæt vil tage vores land og undersåtter under hans kongelige beskyttelse og forsvar, så vi ikke længere skal leve under [svenskernes] åg og plager. Vi der har skrevet under, som nu er til stede her, som har vundet samme land og taget det fra svenskens strenge åg og byrde, på vores egne og på hele Bornholms lands og indbyggeres vegne, overdrager og giver [Bornholm] til hans kongelige majestæts og hans arvinger, fødte og ufødte, til evig arv og ejendom at have. ”
Kildeteksten er en bearbejdet udgave af det originale brev fra Frederik 3. Kilden er lånt fra: J. A. Jørgensen: Bornholms Historie I. Fra Oldtiden til 1660., Forlaget af Frits Sørensens Boghandel, 1900, Rønne.
Kildebilledet er et fotografi af ruinen af den gamle borg, Hammershus, på Bornholm. Kildebilledet er lånt fra Wikimedia Commons.