Ved afslutningen på Den Første Karl Gustav-krig i februar 1658 måtte Danmark give Bornholm til den svenske krone. Sverige sendte omkring i april måned ca. 120 soldater til Bornholm, der nu var svensk område. Svenskerne tog ophold på Hammerhus, og styrede en herfra. Der blev indført en ekstra skat, som bornholmerne skulle betale til den svenske krone. Det blev bornholmerne meget vrede over, og de ville ikke betale skatten.
Få måneder senere i august 1658 udbrød der igen krig mellem Danmark og Sverige. Den svenske officer, Printzenskiöld, der havde kontrollen over Bornholm, frygtede at øen skulle blive angrebet. Men det var øens egen befolkning, der endte med at gøre modstand mod svenskerne.
Bornholmerne skrev breve til den danske konge, Frederik 3. I oktober 1658 kom der et brev fra kongen til Bornholmerne.
Kildeteksten nedenfor er et bearbejdet uddrag af det oprindelige brev, som kongen sendte til bornholmerne. I brevet opfordrer kongen bornholmerne til selv at kæmpe mod svenskerne, hvis det er muligt. Han lover dem til gengæld privilegier, hvis de vælger at ville høre til det danske rige i stedet for det svenske.
Kildetekst
”… da vi ikke tvivler på jeres troskab og gode kærlighed imod os og jeres fædreland, vil vi minde jer alle om, at I altid er opmærksomme på måder og midler til at befri jer fra det svenske åg med den nådige Guds hjælp. Især at I skal være opmærksomme på, hvordan garnisonen på slottet Hammerhus kan ødelægges hvis det er muligt, og landet igen kan stilles i jeres beskyttelse, da I intet har at frygte fra den svenske flådes side.
Vi vil gerne i al nåde erkende jeres troskab som i beviser i denne tid, når Gud giver os fredelig tilstand [når krigen er slut], og desuden (hvis I frivilligt vil være under vores styre) vil vi give jer privilegier og benådninger, som I kan have gavn af. …”
Kildeteksten er en bearbejdet udgave af det originale brev fra Frederik 3. Kilden er lånt fra: J. A. Jørgensen: Bornholms Historie I. Fra Oldtiden til 1660., Forlaget af Frits Sørensens Boghandel, 1900, Rønne, s. 198-199, s. 235-36.
Kildebilledet forestiller Frederik 3, fra 1660´erne. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.