Under Den Store Nordiske Krig angreb den svenske konge, Karl 12., Norge. Det gjorde han for at svække Danmark-Norge i krigen. I juli 1716 marcherede den svenske konge mod Oslo, der dengang hed Kristiania. Der var forsyninger på vej til den svenske hær på en række skibe. Tordenskiold fik at vide, at de svenske skibe gemte sig i en lille, smal fjord kaldet Dynekilen. Dynekilen ligger i det svenske område Bohuslen, lige ved grænsen til Norge. Tordenskjold sejlede ind i fjorden med ganske få skibe. Det lykkedes ham at erobre ni og ødelægge fire af svenskerne skibe – uden selv at miste nogle af de danske skibe.
Det var en svækkelse for den svenske hær at miste ni krigsskibe og de forsyninger, der var på vej til den svenske hær ombord på skibene. Det gjorde det sværere for den svenske hær at erobre Norge. Den svenske konge, karl 12. endte med at opgive erobringen af Norge. Derfor kan man sige, at Tordenskjolds sejr ved Dynekilen var et skridt på vejen til den endelige sejr over Sverige.
På kildebilledet nedenfor ses et maler af slaget ved Dynekilen. Maleren, Carl Neumann malede maleriet omkring 1890.
Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt
Kildebillede 1
En anden berømt historie om Tordenskiold er angrebet på Marstrand 1719. Byen Martstrand havde en stor fæstning, kaldet Karlsten. Den ville Tordenskjold også erobre, men først belejrede han byen med sin flåde. Der er opstået en myte omkring både belejringen af byen og erobringen af fæstningen. Måske fordi det var lidt af en præstation at indtage både byen og den stærke fæstning. Måske fordi der findes der generelt er opstået så mange historier om Tordenskiold.
Det fortælles om Tordenskiold, at han forklædte sig en fisker og solgte fisk inde i Marstrand by. På denne måde kunne han undersøge hvordan den danske hær bedst kunne indtage byen. På et tidspunkt skulle det have lykkes Tordenskiold at komme ombord på et svensk orlogsskib med sine fisk. Ligesom mange andre af historierne om Tordenskiold er det svært at vide, om denne historie er sand. I et brev som Tordenskiold skrev, nævnte han ikke at han havde været inde i byen forklædt som fisker, men kun, at han har undersøgt byen på afstand.
Historien om Tordenskiold forklædt som fisker ombord på den svenske båd har flere kunstnere. Eksempelvis har maleren T.H. Iversen malet situationen, som det ses på kildebillede 2 nedenfor.
Kildebillede 2
Kildebilledet er et postkort med maleriet som motiv. Omkring år 1900 blev der udgivet en række postkort med forskellige berømte malerier af Tordenskjold som motiv. Dette postkort hedder ”Tordenskjold han var polisk”. Titlen er en reference til den sangen ”Tordenskjolds vise”, som handler om Tordenskiold liv. Et uddrag af sangen findes i her i kildebanken. Sangen strofe nummer 9 handler netop om den berømte historie om Tordenskjold, der gik omkring i Marstrand gader forklædt som fisker. Polisk betyder snedig.
Om historien om Tordenskiold forklædt som fisker er sand eller ej, så lykkedes det Tordenskjold at erobre byen Marstrand, men den stærke fæstning Karlsten holdt stand. Der er også opstået en myte om hvordan det lykkedes Tordenskiold at få magten over byen og den stærke fæstning. Tordenskiold havde kun mellem 200-300 soldater med sig. Historien går på, at Tordenskjold skrev et brev til den øverste svenske officer i byen. I brevet skrev Tordenskiold at han havde 1.000 soldater i byen og rådede officeren til at opgive fæstningen. Officeren sendte en soldat ud for at tælle, hvor mange soldater der var i byen. Tordenskiold skal have drukket soldaten fuld og sammen gik de ud for at tælle soldater. Når soldaten havde soldaterne på en gade, skyndte de samme soldater sig hen til den næste gade. Her kunne soldaten så tælle dem igen. Så svenskerne troede at der var mange flere soldater en der i virkeligheden var og de åbnede fæstningen for Tordenskiold. Sådan siger historien om angrebet op Marstrand. I virkeligheden opgav den svenske officer fæstningen, fordi han fik en stor sum penge for at overgive sig uden kamp. Faktisk blev den svenske officer dømt til døden for forræderi i Sverige og henrettet få måneder senere.
Kildebillede 3
Historien om hvordan det Tordenskiold narrede den svenske officer har også inspireret flere kunstnere. Kildebillede 3 nedenfor er et af de postkort, der ligesom kildebillede 2 blev udgivet med Tordenskjold som motiv. Kildebillede 3 bærer titlen: ”Hvad nøler I efter”. Titlen henviser til, at Tordenskjold skal have spurgt den svenske officer om, hvorfor han tøvede med at overgive fæstningen til Tordenskiold.
Kildebillede 1 er et maleri af Johan Carl Neuman. Maleriet bærer titlen ”Peter Wessel Tordenskiold i slaget ved Dynekilen, 1716. Billedet er lån fra Wikimedia Commons.
Kildebillede 2 bærer ”Tordenskiold – Han var polisk”, Udgivet af Gosch & CO´s Tændstikfabrikker. Originaler af Th. Iversen. Billedet er lånt fra Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.
Kildebillede 3 bærer ”Hvad nøler i efter”, Udgivet af Gosch & CO´s Tændstikfabrikker. Originaler af Th. Iversen. Billedet er lånt fra Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.