Samarbejdsmodel for skole og museum. Fattiggård eller fjendeland

Fattiggård eller fjendeland har haft tilknyttet følgeforskning, som HistorieLab har varetaget for Danmarks Forsorgsmuseum.

”Fattiggård eller fjendeland?” er et digitalt undervisningsmateriale til udskolingen samt elever på ungdomsuddannelsernes første år. Materialet består af et digitalt dilemmaspil, undervisningsforløb, prøveoplæg og lærervejledning. Det er udviklet af Danmarks Forsorgsmuseum i samarbejde med en undervisningskonsulent og spiludviklerfirmaet Tripledesign samt med Horsens Museum. Yderligere har omkring 400 af Svendborg Kommunes udskolingsklasser bidraget til udviklingen ved, at teste et uddrag af spillet og give feedback på både indhold og design.

Undervisningsforløbet er udviklet til historiefaget med bud på tilknyttede læringsmål samt med beskrivelse af, hvordan forløbet relaterer sig til Forenklede Fælles Mål.

”Fattiggård eller fjendeland?” har haft tilknyttet følgeforskning, som HistorieLab har varetaget for Danmarks Forsorgsmuseum.

Baggrunden for følgeforskningsindsatsen og rapporten var ønsket om at undersøge og dokumentere samarbejdet og den samarbejdsmodel, der har karakteriseret projektet samt et mål om at bidrage til en generel viden om tværprofessionelt skole-museumssamarbejde.

Ud fra dette indeholder rapporten på baggrund af undersøgelsen også anbefalinger til skole- og kulturinstitutioner, der interesserer sig for og indgår i tværinstitutionelt samarbejde.

Med den åbne skole og andre punkter af Folkeskolereformen er der givet nye rammer for skoler og museers mulighed for at samarbejde.

Undersøgelsens resultater peger på tydelighed og tilstedeværelse af kommunikation, roller, gevinster og engagement som væsentlige faktorer for, at der skabes et frugtbart samarbejde.

Et fremtrædende resultat er gevinsterne for både skole og museum ved at have en lærer tilknyttet som undervisningskonsulent. Der er f.eks. en læringsmæssig gevinst for de tæt samarbejdende parter – en opkvalificering af kompetencer for både skole og museum, hvor der yderligere er skabt forståelse og indsigt i hinandens virkelighed. Skolens hverdag er ændret, hvor f.eks. lærerne har fået nye arbejdsvilkår, og skolelederne har fået udvidet deres ledelsesansvar.

Et væsentligt resultat af undersøgelsen er skolelederens betydning for samarbejdet både gennem opbygning af relationer og indgåelse af aftaler med eksterne parter samt gennem prioritering, anerkendelse og opbakning til læreren, der deltager i samarbejdet.

Følgeforskningsrapporten henvender sig til kulturinstitutioner, kommuner, skoleledere og lærere, som har Folkeskolereformens punkt ”den åbne skole” og samarbejde mellem skole og -kultursektoren som opmærksomhedspunkt.

Læs rapporten her