Er du vores nye Webredaktør? (studiejob)

Kan du sætte strøm på HistorieLabs kommunikation, så centret både ses og høres? Og har du lyst til at prøve dine digitale kommunikationskompetencer af på især webområdet og måske også de sociale medier?

Så står vi og mangler en studerende indenfor kommunikationsfeltet, der med den rette faglige profil kan brødføde og tune vores digitale kommunikationsmiljø med nyheder og indhold.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med centrets Kommunikations- og PR-ansvarlige og grundlæggende forestiller vi os, du hjælper med at løfte følgende opgaver:

  • du får web-redaktørhatten på og har en journalistisk næse for at skrive nyheder og indhold med forståelse for målgruppen samt hvordan indhold skal præsentere sig på en web-grænseflade
  • du er med til at styre og sætte indholdet rigtigt op, trimme og tune vores website, så vi sikrer at vores målgrupper får løst de opgaver, de forventede af sitet
  • du bliver redaktør på vores online nyhedsbrev
  • og er du en skarp bruger af sociale medier og kan være med til at ide-generere på at opbygge og styrke community-relations vil det være et plus.

Om dig

Du er først og fremmest en fagligt engageret online formidler, der drives af nysgerrighed på og lyst til at afprøve dine evner på en bred digital kommunikationspalette. Du bliver ansat i et innovativt miljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og det kræver, at du hurtigt fanger opgaven og selvstændigt kører den i mål. At levere indhold i et stabilt kommunikationsflow betyder en bred kontaktflade i centret, og det forudsætter, at du af natur er en udadvendt, imødekommende person.

Om centret

HistorieLab er en offentlig institution, hvis hovedopgave er at udvikle historiefaget i grundskolen, skabe samarbejde mellem skole og kulturinstitutioner og på et generelt plan at højne børn og unges forståelse af historie og kulturarv. Gennem indsamling af viden og egen forskning fungerer centret som et innovativt laboratorie, hvor vi nytænker og afprø-ver andre måder at undervise på, udvikler undervisningsmaterialer og nye digitale formidlingsformer.

Praktisk info

Lyder det som dig, så glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning og CV via stillingsopslaget på UCl: https://app.jobmatchprofile.com/q2gwmy/university-college-lillebalt/yrguhf/dan/studentermedhjalper—webredaktor

  • Ansøgningsfrist: 6. januar 2017
  • Jobstart: 1. februar 2017
  • Løn: ansættelse sker efter overenskomst for akademikere i Staten og relevant faglig organisation. Der er mulighed for at besætte stillingen på andre vilkår og/eller overenskomst
  • Ugentlig arbejdstid: 15 timer
  • Arbejdssted: HistorieLab, Stationsvej 14, 7300 Jelling. Der går tog fra Vejle til Jelling
  • Kontaktperson: Annika Bjørn, arbj@ucl.dk – telefon: 2494 6853