HistorieLab markerer Genforeningen ved en landsdækkende konkurrence. Den tager afsæt i undervisningsforløb med fokus på grænser, og hvor produktet er elevproducerede videoer. Forløbene henvender sig til elever fra 6.-9. klasse og kan gennemføres på 6-10 lektioner. Materialet vil være tilgængeligt i løbet af august 2019.
Forløbet:
- Eleverne undersøger, hvordan man i lokalområdet i 1920’erne markerede genforeningen f.eks. ved at sætte en mindesten (de ca. 650 tilbageværende er fredet – og findes spredt over hele landet)
- Klassen arbejder med tematikker, der knytter sig til grænser og national identitet. HistorieLab mailer inspirationsmaterialer til lærere, der tilmelder sig.
- Eleverne udarbejder et design til et nutidigt mindesmærke/erindringssted, som markerer perspektiver på 100-året for Genforeningen. Designet af mindesmærket skal også være et udtryk for de tematikker og problemstillinger, eleverne har arbejdet med i forløbet
- Eleverne producerer en video (max 3 min.), der præsenterer designet og fagligt begrunder dets udtryk og forslag til dets placering
Information og datoer
- August 2019: Inspirationsmateriale er klar og tilgængeligt her på siden
- August 2019 – marts 2020 står HistorieLab til rådighed med konkret vejledning
- Fredag den 20. september 2019 er der deadline for tilmelding. Sker til kampagnens tovholder Jens Aage Poulsen på jeap@ucl.dk
- Fredag den 19. juni 2020 deadline for at indsende videoer (udsat pga. den aktuelle situation)
Sådan indsender du elevernes videoer:
Elevvideoerne samles i en lukket YouTube-playliste, hvor i kan se alle videoer produceret til projektet.
- Gem elev-videoerne på en computer i fuld opløsning
- Gå til https://wetransfer.com/ (vælg free udgave)
- Tilføj video (evt. flere) under ”Tilføj dine filer”
- Tilføj jeap@ucl.dk under send e-mail til
- Udfyld egen emailadresse og notér klasse og skole under besked
- Tryk på overfør
- Gentag ved flere videoer
HistorieLab uploader herefter videoerne til en lukket YouTube-playliste og sender dig et link hertil.
Har du og din klasse lyst til at deltage, så send en mail med relevante oplysninger til Jens Aage Poulsen på jeap@ucl.dk