Eksperimenterende læringsmetoder

HistorieLab afholder konferencen ”Museet i skolen og skolen i museet”, der fokuserer på elever som designpartnere i samarbejdet mellem skole og museum. Konferencen har udgangspunkt i et konkret samarbejdsprojekt mellem Give-Egnens Museum, Billund Museum, Campus Vejle, Sdr. Omme Skole og UCL.

 

Foto: Troels Romby Larsen

Formidling af projekter med eksperimenterende læringsmetoder

Over hele landet finder spændende samarbejdsprojekter mellem skoler og kulturinstitutioner sted. Mulighederne er mange for, hvordan sådanne samarbejder kan se ud og udfolde sig, og overordnet kan man se tværprofessionelt samarbejde som en blandt flere metoder til at opnå et ønsket mål samt til at kvalificere egen praksis.

HistorieLab afholder konferencen ”Museet i skolen og skolen i museet”, der fokuserer på elever som designpartnere i samarbejdet mellem skole og museum. Temaet omhandler en læringsmetode, der på den ene side kan bidrage til at styrke elevernes motivation, læring og faglige udbytte samt på den anden side kan metoden bidrage til at kvalificere museernes læringspotentiale og lærernes brug af museerne.

Konferencen har udgangspunkt i et konkret samarbejdsprojekt mellem:

Projekt ”Elevdesign” inddrog børn og unge som aktive designpartnere i udviklingen af undervisningsforløb på museerne i samspil med lærere, undervisere og museumsformidlere.

Læring i samarbejdet

Historiefaget i folkeskolen har en af de laveste dækninger hvad angår undervisning varetaget af linjefagsuddannede, og der sidder rundt om i landet historielærere, som føler sig alene om faget og undervisningen, hvor netværk og faggruppeudvikling er højt på deres ønskeseddel. Fælles for skoler og museer er, at de skal åbne sig for deres omverden. For museerne er en af de største udfordringer disse år, hvordan de udnytter deres potentiale som alternative læringsrum for børn og unge.

Samarbejder mellem kultur- og uddannelsesinstitutioner kan være med til at bidrage til dette, og projekt Elevdesign iværksatte sådanne samarbejder på inddragende vis for alle deltagende parter. HistorieLab arbejder med flere samarbejdsprojekter landet over, og i dette konkrete projekt støttes der gennem afholdelse af konferencen under navnet ”Museet i skolen og skolen i museet”.

Projekt Elevdesign har dele af sit teoretiske fundament fra socialkonstruktivistisk læringsteori, hvor viden ikke eksisterer uafhængigt af den der lærer, men fordi den væves sammen med det, som individet kan i forvejen, vil den variere med den der lærer, og ligeledes er viden ikke noget statisk, som kan overføres fra lærer til elev, men som bygges op i interaktionen mellem individer. Grundideen i projektet var altså, at børn og unge i en social kontekst – små grupper – selv skulle være med til at formulere og være aktive designpartnere i udviklingen af egne historiske undervisningsforløb.

Projektet brugte i praksis Allison Druins teori og tanker om Tester, User og Designpartner (Druin, 2002), som tidligere er blevet brugt til udvikling af legetøj og computerspil. Elevdesign tager børnenes input om, hvordan der bedst formidles til børn, alvorligt, og bruger dem på lige fod med de voksnes. Børn er nemlig eksperter om børn, men hvad der formidles er fortsat den voksnes pædagogiske forpligtigelse. Allison Druin vil være en af oplægsholderne til konferencen.

Konferencens anden oplægsholder er en person, der på dansk jord har arbejdet fokuseret med samarbejde mellem skoler og kulturinstitutioner samt med elevinddragelse. Sally Thorhauge har igennem projektet Intrface og sin forskning i projektet påvist, at der er meget vundet for både ungdomsuddannelser og museer ved at tænke partnerskabersamarbejdet strategisk, til glæde for både elever, lærere og museumsmedarbejdere.

Gennem tværfagligt samarbejde mellem institutionerne vil det pædagogiske niveau på museerne højnes, flere unge blive bekendt med museumsbrug og for skolernes vedkommende vil undervisningspraksis blive videreudviklet og en pædagogisk og fagdidaktisk nytænkning finde sted.

Samarbejdet er ikke målet i sig selv

Det er bredt anerkendt, at museerne kan noget andet end den traditionelle fagundervisning og på den måde supplere den. Synet på museet som alternativt læringsrum falder i tråd med fokus på udviklingen af historiefaget generelt, hvor der arbejdes på udvikling af nye arbejdsformer, samarbejde i fagteams og samarbejde mellem flere fag samt udvikling af dialogbaserede undervisningsmetoder. Museumsrummet er nemlig et sted med plads til dialog, refleksion og eksperimenterende samarbejdsformer.

Samarbejder mellem kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner er ikke nyt, men ikke desto mindre er det et felt med stor opmærksomhed i disse år, blandt andet via Folkeskolereformens punkt Den åbne skole. Den åbne skole fordrer, at skolerne åbner sig for omverdenen, og museerne vil med skolerne som en vigtig målgruppe gerne imødekomme hverdagens nye mål og tidsrammer.

Det er ikke altid nemt at samarbejde og dette forenkles ikke i et tværinstitutionelt samarbejde, hvor der ofte først skal skabes et rum for forståelse af hinandens verden og virkelighed. Selv om dette kan være ressourcekrævende må samarbejdet ikke være målet i sig selv. Den åbne skole er ikke iværksat med samarbejdet som mål. Udviklingen af elevernes faglige og sociale kompetencer er målet, og dette er samarbejdet er en metode til at skabe.

Udarbejdelsen af en fælles målsætning indebærer en forventningsafstemning og ressourceafklaring, og som målsætninger kan være forskellige, ligeså forskellige kan udformninger af samarbejder være. Dette afspejles i de mange nye samarbejdsinitiativer affødt af Den åbne skole.

HistorieLab ser frem til gennem konferencen at belyse muligheder ved Den åbne skole og til at videreformidle projektet Elevdesign, da dette kan være til gavn for alle formidlere på uddannelses- og kulturinstitutioner.

Læs mere om de enkelte konkrete Elevdesign-projekter: