HistorieLab deltager med tre forskningsprojekter på nordisk konference om fagdidaktik

Under temaet "Globale og lokale spændinger. Udfordringer for fagdidatik." afholder Stockholm Universitet i maj konferencen NoFa7. Her præsenterer HistorieLab resultaterne af tre aktuelle forskningsprojekter om nærområdets undervisningspotentiale, gymnasieelevers meningsskabende arbejde i undervisningen og kontroversielle emner i historieundervisningen. 

Den nordiske konference NoFa7 sætter i år fokus på globale og lokale spændinger så som indvandring, multikulturalisme, sprogdebatter og miljøproblemer, og deres betydning for fagdidaktikken helt fra grundskoleuddannelse og til de videregående studier. Konferencen rejser spørgsmål om, hvordan vi gør brug af disse muligheder og ressourcer, og hvordan vi møder eventuelle udfordringer og problemer i de forskellige nordiske lande. HistorieLab bidrager til konferencen med oplæg om følgende forskningsprojekter:

“The local area and ”the bigger picture” in history teaching” af Lektor Jens Aage Poulsen. 

I skoleåret 2017-2018 søsatte HistorieLab i samarbejde med professionshøjskolen Absalon et skolebaseret udviklingsprojekt om brug af nærområdet som læremiddel i historieundervisningen.  Omkring 25 klasser fra Tarm i vest til Heibergskolen i øst deltager eller har deltaget i projektet, og har fået konsulentbistand fra medarbejdere fra HistorieLab og professionshøjskolen Absalon. På NoFa7 præsenterer Jens Aage Poulsen resultaterne fra projektet, og hvordan arbejdet med nærområdet kan kobles til den nationale og globale historie. Læs mere om projektets didaktiske og faglige baggrund i artiklen Nærområdet i historieundervisningen – hvorfor og hvordan?

“Student vs subject matter – a design theoretical perspective on learning in history teaching” af Lektor Heidi Eskelund Knudsen. 

Oplægget handler om gymnasieelevers meningsskabende arbejde i historieundervisning. Projektet undersøger på grundlag af skolebesøg, hvordan elever og lærere er i dialog om fagligt indhold, og på den måde didaktisk designer og redesigner elevernes læreprocesser. Projektet udspringer af en antagelse om, at den måde elever og lærere tager del i undervisningen har betydning for relationerne mellem elever og fag. Præsentationen viser med konkrete eksempler, at elever sagtens kan være i læreprocesser og arbejde meningsskabende med fagligt indhold i historieundervisning, uden at der samtidig skabes forbindelse specifikt mellem elev og historiefag. Historieundervisning kan så at sige sagtens være undervisning uden ret meget historiefaglighed.

“Finding teaching strategies to develop students’ critical thinking skills” med Rikke Alberg Peters, Hildegunn Juulsgaard Johannesen, Jens Pietras and Sven Gerken.

Hvordan kan elever forholde sig refleksiv og kritisk til fake news og propagandistisk/ekstremistisk indhold, så de bliver bedre rustede til at håndtere en verden, hvor konspirationsteorier og alternative forklaringer er en del af den virkelighed, de møder online? Dette spørgsmål undersøger et forskningsprojekt i et samarbejde mellem Absalon, UC SYD og UCL/HistorieLab, der blev påbegyndt i januar 2018. Formålet er at undersøge og beskrive nogle didaktiske designs og undervisningstrategier til, hvordan lærere kan arbejde med det, vi under en paraply betegner som ’kontroversielle emner’ i historieundervisningen, således at elevernes digitale dannelse og kilde- og kommunikationskritiske kompetencer styrkes. På NoFa7 præsenteres projektets formål og undersøgelse, hvorefter Jens Aage Poulsen faciliterer en diskussion om emnet.

NoFa7 afholdes på Stockholm Universitet fra 13. til 15. maj 2019, og konferencens fulde program kan læses her.