”Hvad nu hvis..” – online dilemmaspil på vej

Det er nemmere at være bagklog end forudseende - især på andres vegne. Hvad gør du selv midt i et dilemma med begrænsede handlemuligheder og gæt på konsekvenserne? Det kan du snart afprøve på HistorieLabs kommende dilemmaspil website.

HistorieLab samarbejder med firmaet Mindthemedia om at udvikle et website med forskellige dilemmaspil. Tanken er, at blandt andet lærere kan oprette og forfatte et dilemma, som udfoldes gennem en række scenarier eller del-dilemmaer, man som spiller skal forholde sig til undervejs. Et dilemma kan spilles af alle, og man kan dele sit spil via Facebook.

Websitet åbner i løbet af 2016.