Læreplanen i historie lægger op til, at eleverne arbejder undersøgende og videnskabende, og at undervisningen tilrettelægges mere problemorienteret. Men den problemorienterede historieundervisning kan være udfordrende for både undervisere og elever. Alligevel argumenterer Rikke Alberg Peters og Jens Aage Poulsen i artiklen ‘Hvad er en god problemstilling egentlig?’, at undervisningen bør tilrettelægges problemorienteret.
Læs tidsskriftet ‘Learning Tech 4’ herI artiklen forklarer de to forskere, at mange elever anser historie som et fag bestående af fakta og endegyldige svar. Men arbejdet med problemstillinger i undervisningen kan hjælpe eleverne fortolke fortiden, og give dem en forståelse af, at opfattelsen af fortiden altid ændrer sig. Peters og Poulsen mener derfor, at problemstillingen skal være den primære motor i historieundervisningen. Med en problemstilling baseret på elevernes egen nysgerrighed, vil eleverne undersøge et givent emne fremfor blot at lære fakta som navne og årstal.
Den gode problemstilling
Selvom forfatterne foreslår, at problemstillingerne laves på baggrund af elevernes nysgerrighed, har de listet følgende guidelines for den gode problemstilling.
- Placering af fænomenet/begivenheden i historisk kontekst: Hvornår? Hvor? Hvad var karakteristisk for tiden og stedet?
- Kontinuitet og forandring: Hvad blev ændret? Hvad forblev (stort set) det samme? Kan forandringerne karakteriseres som brud, eller skete de gradvist? Var der tale om fremgang eller tilbagegang?
- Årsager og virkninger: Hvilke årsager var der til begivenheden (langsigtede, kortsigtede, utilsigtede, bevidste), og hvilke umiddelbare og langsigtede konsekvenser fik de?
- Sammenligning og perspektivering: Hvilke forskelle og ligheder er der med andre fænomener og begivenheder? Var det unikt eller lignede det andre?
- Vurdering af fænomenet: Hvor betydningsfuldt eller signifikant var det i samtiden og i eftertiden?
Artiklen er skrevet på baggrund af et aktionsforskningsprojekt, som HistorieLab gennemførte i 2017. som gennem eksperimenter sigtede på at klarlægge mulige udfordringer og potentialer i at tilrettelægge undervisningen i historie mere undersøgende og problemorienteret. Desuden var projektets sigte at finde egnede fremgangsmåder, der kvalificerede, at historie reelt blev et problemorienteret fag.
Læs rapporten for forskningsprojektet som e-bog her