Pædagogen skal være en aktiv deltager i de mindste børns møde med kulturen - HistorieLab

Foto: Pædagogstuderende Jacob Munkholm Damgaard med børn fra Grangaard på besøg på Jellinghøjene

At danske pædagoger finder det svært, at formidle læreplanstemaet Kulturelle udtryksformer og værdier, dannede baggrund for de to pædagogstuderende Gitte Madsen og Jacob Munkholm Damgaards bachelorprojekt ved University College Lillebælt Jelling. Til opgaven kontaktede de ikke en daginstitution, men indgik derimod i et samarbejde med HistorieLab. Jacob Munkholm Damgaard siger:

Vi brugte HistorieLab, fordi vi vidste at der her var nogen, der var rigtig skarpe på kulturformidling. Så det ville give et spændende perspektiv på emnet.

Lars Kjær Larsen, lektor og underviser på pædagoguddannelsen i Jelling, UCL, er begejstret for de studerendes samarbejde med HistorieLab. Han forklarer:

Det er egentlig uden for den pædagogiske praksis som vi kender det, men det er alligevel en praksis der omhandler børn og pædagoger. Og selvom der er et kæmpe behov for det, er der ikke ret mange eksempler på, at man har gjort sådan før.

Med HistorieLab som faglig ballast, inddrog Gitte Madsen og Jacob Munkholm Damgaard den lokale daginstitution Grangaard og oplevesescentret Kongernes Jelling i deres undersøgelse. Og mødet mellem de to institutioner, anser Lars Kjær Larsen som essentiel, hvis formidlingen til børnene skal lykkes:

Museerne og kulturarvsinstitutionerne er hjemme i det de gerne vil formidle, deres store problem er, at de ikke ved hvordan de skal gøre det over for de små børn. Derimod ved pædagogerne alt omkring, hvordan man skal være sammen med de små, men de ved ikke nødvendigvis, hvordan man skal formidle historien.

Pædagogen skal placere sig i læringsrummet

I undersøgelsen besøgte børn fra Grangaard monumentområdet ved Kongernes Jelling to gange, hvilket gav de studerende mulighed for at afprøve to forskellige formidlingsmetoder – henholdsvis den frie leg og den legende læring. På baggrund af denne undersøgelse vurderer Gitte og Jacob i deres konklusion: ”at det læringsmæssige udbytte af formidlingen, formes efter hvorledes pædagogen placerer sig i læringsrummet. … Med en reflekterende bevidsthed om sin positionering i læringsrummet, samt evnen til at følge og støtte det enkelte barn, både i den frie leg samt den legende læring, kan vi desuden konkludere at pædagogen har en særdeles vigtig rolle i kulturformidlingen.”

Lars Kjær Larsen anerkender også pædagogens centrale rolle i mødet med kulturen:

Det kræver at pædagogerne skal være aktive og tage del i fællesskabet i samarbejde med kulturinstitutionen. Det er ikke fordi pædagogerne ikke kan, det er ikke fordi de ikke har kompetencerne, det er de bare ikke vant til.

Derfor er et besøg til Kongernes Jelling – eller andres kulturinstitutioner – i sig selv ikke er nok for de mindste børn. For at formidlingen lykkes, kræver det at barnets perspektiv bliver omdrejningspunktet for besøget. Til gengæld indeholder dette sammenspil, ifølge Lars Kjær Larsen, et stort potentiale:

Mulighederne er kæmpestore. Hvis kultur- og daginstitutionerne formår at mødes ude i et fælles læringsrum, så samarbejder de om et helt nyt perspektiv for børnene.