Riget i Nord: Undervisningsmateriale om historie, kultur og kunst på Færøerne og i Grønland

Grønland og Færøernes historie, kunst og kultur bliver fortalt på en ny og engagerende måde gennem undervisningsmaterialer, der skal hjælpe danske skoleelever med viden om 'Riget i Nord' gennem leg.

Kom i gang med at bruge læremidlerne her

HistorieLab, herunder Jens Aage Poulsen, har i samarbejde med Center for Undervisningsmidler ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole udviklet en hjemmeside med det formål at give danske elever et større kendskab til Færøerne og Grønland gennem flere materialer, der indeholder spil, flere omfattende digitale viden- og kildebanker samt video-interviews.

Denne form for læremidler giver eleverne mulighed for at være aktive, undersøgende, reflekterende og undrende og de forskellige materialer giver eleverne lov til at lege sig til viden om ‘Riget i Nord’. Jens Aage Poulsen forklarer:

Eleverne får lov til at forholde sig til Grønland og Færøerne gennem leg. Der er fire forskellige læremidler, hvor fokus er at skabe plads til undringsspørgsmål, refleksionsspørgsmål og ikke mindst til at udvide kendskabet til landendes historie, ungdomskultur og at få indsigt i konflikter gennem tiden. Der er både brætspil, rollespil, kildebanker og dilemmaspil, hvilket får eleverne til at deltage aktivt i undervisningen, mens de lærer.

 

Færøerne: Riget i Nord

Herunder finder du indgange til de fire forskellige læremidler, som er blevet udarbejdet:

 

Følgeforskning og afsluttende rapport

Projektets læremidler er blevet udarbejdet i efteråret 2021. I foråret 2022 har flere skoler i Danmark afprøvet materialerne, og de tilbagemeldinger som lærere og elever har givet, har været helt unik, idet materialerne er blevet gjort endnu skarpere.

I efteråret 2022 bliver der lavet følgeforskning på projektet, som til slut skal munde ud i en afsluttende rapport.

Gå til Riget i Nord her