Historiedidaktisk netværks konference den 8. marts 2023 havde fokus på eleven som aktiv (med)skaber af historie – både i forhold til at skabe fortællinger om det, der allerede er sket, men også som medskabere af de samfund, som de er en del af. Konferencen blev afholdt på Vejen Gymnasium.
Mange muligheder for at gøre eleverne til medskabere
Konferencens oplæg åbnede op for idéer til, hvordan eleverne kan gøres til medskabere af historie. Herunder kan du læse om nogle af de pointer, som Heidi og Rikke har taget med sig fra dagens oplæg og diskussioner.
Aktiver eleverne gennem forskellige tilgange
Når vi vil have børn og unge til at blive medskabere af historie, må vi bruge forskellige medier og en række forskellige tilgange og som lærere benytte en stor værktøjskasse, med alt lige fra analoge tekster til online kilder, podcasts og samarbejder med museer. Samtidig med at det også er vigtigt at finde formater, hvor alle elever bliver aktiverede og alle bidrager fagligt.
Fokus på elevernes følelser
På baggrund af Karen Vallgårdas spændende oplæg ’Følelsernes historie’, kan et vigtigt fokus på følelsernes historie være en stor motivationsfaktor i undervisningen. Der er sjældent fokus på børns følelser og oplevelser i kilder. Børns følelser er ofte medieret af andre (voksne). Her er det vigtigt at være opmærksom på at opsøge kilder, hvor børns egne oplevelser og følelser kommer til orde. Det kunne være læserbreve, tegninger, opkald til børnetelefonen med mere.
Leg med genstande
Ved at ’lege’ med historiske genstande – fx ved at give dem hashtags med en ironisk undertone, som spiller på kendte kulturelle pointer – kan eleverne få ejerskab til historien og opleve, at de er med til at skabe fortællinger.
Analog og digital læring rummer forskellige aspekter i undervisningen
I vores digitale kultur med online læringsplatforme kan vi let komme til at glemme, at den analoge bog kan være med til at støtte elevers læring på en anden måde end det digitale. Bogen er et overskueligt medie, der rummer begrænset viden, i modsætning til det digitale, som er uoverskueligt, og som elever let kan miste overblikket over. Til gengæld rummer det digitale den fordel, at eleverne selv kan gå på opdagelse og søge viden.
Rig mulighed for faglig debat
Overordnet set var dagen præget af god stemning og masser af snak på tværs. Deltagerne repræsenterede i år særligt historielærere fra de forskellige gymnasieskoler og medarbejdere fra kulturinstitutioner, og eftersom vi kun var ca. 40 deltagere på dagen, var der rig mulighed for at tage ordet, blive hørt og give sine faglige meninger til kende for hele gruppen af deltagere. Dagen bød også på masser af erfaringsudveksling i kaffepauserne. Netværket har afholdt flere konferencer og stemningen bærer præg af at folk kender hinanden.
Oplæggene fungerede blandet andet som fundament for samtalerne. Deltagerne fik eksempelvis spejlet deres/vores opfattelser af historie som skolefag og dets rammevilkår i Danmark, da Karen Stormats præsenterede undervisningsforhold i Sverige. Bl.a. omfanget af lektioner i faget gav anledning til diskussion. Ligeledes blev udviklingen på læremiddelmarkedet i forholdet mellem digitale og analoge læremidler diskuteret. Svenske og danske forhold både minder om hinanden og er meget forskellige. I Sverige diskuteres det aktuelt at digitale læremidler fylder for meget og har konsekvenser for elevers læringsudbytte i faget.
Inspiration og diskussion
Konferencen var tilrettelagt med henblik på at få inspiration og vække debat på konkret såvel som mere abstrakt plan. Mikkel Aslaks oplæg om brug af podcast i undervisning, suppleret med i øvrigt oplæg fra to elever på Vejen Gymnasium med erfaringer i brug af podcast i historieundervisning, gav konkret inspiration. Deltagerne blev introduceret til diverse apps og andet udstyr og fik vist eksempler på tilgange til arbejde med lyd og opbygning af fortællinger. En anden form for inspiration stod Karen Vallgårda for, da hun præsenterede sit arbejde med følelseshistoriske undersøgelser, aktuelt blandet andet om skilsmissehistorie, hvilket gav anledning til samtale om historisk metode og kildemateriale.
Baggrund for konferencen
Konferencen blev afholdt af Historiedidaktisk Netværk, som består af FALIHOS/Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag, Historielærerforeningen, Foreningen af Historielærere ved Handelsgymnasiet, Historielærerforeningen for Idehistorie på htx, Foreningen af Historielærere ved Læreruddannelsen og HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling.
Læs om Historiedidaktisk netværk her
