Da hekse blev farlige
I europæisk sammenhæng foregik hekseforfølgelserne i perioden fra 1420 til 1790. Forfølgelserne tog fart, da pave Innocens 8. udsendte en bulle, hvori heksekunst blev erklæret for kætteri. I 1487 udsendte to tyske præster bogen Heksehammeren (Malleus Maleficarum). I den kunne man læse, hvad hekse gjorde, hvordan de gjorde det, og hvilke midler – herunder tortur – man kunne anvende for at få dem til at indrømme.
I 1540 – efter reformationen – fandt den første dokumenterede heksebrænding i Danmark sted i Stege. Peder Palladius, der var lutheransk biskop, og som var pennefører for flere bestemmelser vedrørende reformationen, noterede med tilfredshed, at man bestræbte sig på at få fat på heksene.
En lov fra 1547 bestemte, at myndighederne ikke måtte fremtvinge tilståelser ved hjælp af tortur – eller pinligt forhør. Selv om det uden tvivl begrænsede hekseforfølgelsen i Danmark, blev der i praksis brugt forskellige former for tortur ved afhøringen af hekse.
Langt de fleste, der blev dømt som heks, var kvinder – i Danmark var det omkring 90 %. Ordet heks har da også sin oprindelse i det germanske ord ”hagazussa”, som er sammensat af haga (hegn) og zussa (kvinde). Heksehammeren blev skrevet på latin med kvindekøn som betegnelse for heks, og indholdet er generelt fjendtligt over for kvinder. Der er dog områder i som Nordmandiet, Estland, Finland og Island, hvor det overvejende var mænd, der blev dømt som hekse.
Var en gift kvinde anklaget for hekseri, stillede manden ofte kaution, som hun slap. Enker og enlige og fattige kvinder havde sjældent den mulighed. De fleste anklagede og dømte var ældre kvinder. I Sverige var der eksempler på, at børn blev anklaget og dømt som hekse.
Trigger – i gang med temaet
Hvad gjorde heksene?
I 1608 udkom Francesco Maria Guazzos Compendium maleficarum, dvs. “Heksekompendium”. I det kunne man læse og se træsnit af, hvad heksene gjorde. Med udgangspunkt i nogle af illustrationerne kan klasse drøfte, hvad man mente, at heksene gjorde. Og hvad de fortæller om tidens mentale horisont og opfattelser af godt og ondt, rigtigt og forkert.
Spørgsmål til kilderne
Kilde 1: Hvordan så heksene ud?
- Se kilde a. Beskriv heksenes udseende.
- Hvilke dyr har de?
- Hvorfor har de mon disse dyr?
- Se kilde b. Hvilke genstande har kvinden, der viser, at hun er en heks?
- Hvorfor mener du, at hun har disse genstande?
Kilde 2: Flyvende hekse
- Se kilde a og b. Hvad er forskellen på, hvordan heksene ser ud? Det ene billede er fra slutningen af 1400-tallet og det andet er fra slutningen af 1700-tallet. Kan det være en af grundene til forskellen? Begrund.
- Se kilde c og d. Hvorfor sidder heksene omvendt på geden?
- Se kilde c. Hvad laver børnene?
- Se kilde d. Heksene, der sidder på jorden, er ved at lave dårligt vejr. Hvordan kan du se det?
Kilde 3: Hekse og dårligt vejr
- Hvad sker der på billedet?
- Hvad gør heksen for at skabe uvejr?
- Hvem er mon manden, der sidder foran heksen?
Kilde 4: Gøre dyr syge
- Hvad var mon den egentlige grund til, at konen strøg dyrene over ryggen?
- Hvad kan være forklaringen på, at gårdmanden troede, at konen forgjorde dyrene?
- Hvad kan være den rigtige forklaring på, at gårdmanden havde uheld med sine dyr?
Kilde 5: De onde hekse
- Se kilde a. Hvordan kunne en bonde få mistanke om, at en heks malkede hans kreaturer?
- Giv eksempler på, hvem bonden kunne beskylde for at skade ham.
- Se kilde b. Hvad er det for en mand, der ligger på gulvet?
- Hvordan ser heksen ud?
- Hvorfor tror du, at hun har forgjort ham?
- Se kilde c. Hvad gør heksene på billedet?
- Der er to ”mænd” på billedet. Hvem er de? Hvordan kan du se det?