a)
Avisen Frit Folk havde under overskriften ”Alle kan beskyttes mod nedfald fra kernevåben” denne kommentarer til pjecen ”Hvis krigen kommer”:
”Når alle danske husstande i disse dage modtager statsministeriets pjece ”Hvis krigen kommer”, sker det ud fra den gamle erkendelse, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Ingen ønsker krig, og alle håber brændende, at uenighed stormagterne imellem kan løses på anden måde end gennem våbnet konflikt.
Alligevel kan det ikke nytte at stikke hovedet i busken og sige, at man ikke vil beskæftige sig med atomvåben. Det er en kendsgerning, at de eksisterer. Man har fra statens side derfor ment, det var påkrævet og nødvendigt at gøre opmærksom på de problemer, det skaber.”
(Kilde: Frit Folk, 9. januar 1962)
b)
Under overskriften ”NATO-propaganda til samtlige husstande” udtrykte lederen i Land og Folk sit syn på pjecen ”Hvis krigen kommer”:
”[…] med ”Hvis krigen kommer” søger man bevidst at gøre befolkningen mør til at vænne sig til tanken om en atomkrig og foregøgler dem, at man ikke skal være så bange endda, fordi man ”med små midler har chancer for at overleve”, og fordi – som (statsminister) Kampmann siger i forordet – ”vort medlemskab af NATO er en garanti for bistand udefra”. Ja, men hvilken garanti? En næsten dødsikker garanti for, at landet bliver gjort til en krigsskueplads. […]
At der er fare for en atomkrig, kan det ikke længere nytte at lukke øjnene for. Det situationen kræver, er derfor først og fremmest aktivitet for at hindre den, ikke militaristernes propaganda for at få os til at indrette os på den.”
(Kilde: Land og Folk, 10. januar 1962)