25 år senere var antallet af atomvåben meget mindre. Ifølge Sagans kollegaer ville en atomkrig stadig være altødelæggende.
”Et angreb med atomvåben har to konsekvenser. Et stort antal direkte døde og tilskadekomne på grund af stråling og brande, og de efterfølgende miljømæssige konsekvenser af den sod, som vil blive udsendt i atmosfæren. Dødsfald skal måles i millioner eller hundrede millioner. […]
En global konflikt, hvor der samlet set udløses 2.000 atomvåben hver med en sprængkraft på 100 kiloton TNT*) […]. Den globale konflikt vil tilføre atmosfæren 180 teragram sod (180 milliarder kilogram). Det vil nedsætte solenergien, der rammer Jorden, og medføre et globalt temperaturfald på otte grader. Klimaet på Jorden vil blive koldere end under sidste istid. […]
I USA har visse kredse argumenteret for, at USA kunne ødelægge Rusland i et overraskelsesangreb, som ikke ville give russerne mulighed for at svare igen. Men et sådant ensidigt angreb vil alene tilføre atmosfæren 85 teragram sod og føre til massehungersnød over hele Jorden.”
*) TNT = et mål for en bombes sprængkraft. Atombomben, der blev kastet over Hiroshima i 1945, havde en sprængkraft på 15 kiloton TNT.
(Kilde: Ingeniøren, 5. december 2008)