Soranus om tuberkulose

Soranus fra Ephesus var en læge, der levede i Romerriget omkring år 100.

 

Han beskrev tuberkulose sådan.

 

”Der er vedvarende feber. Det begynder sidst på dagen og tager af hen på morgenen.

 

Der er en latent feber, der generelt begynder mod slutningen af ​​dagen og lettes med den nye dags komme. Med feberen følger voldsom hoste, der tager til og (patienten) spytter slim. Slimen er først lyserødt. Så bliver det mudret. Derefter blåligt eller grønligt og til sidst hvidt og fyldt med pus med en sødlig eller salt smag.

 

Stemmen er enten hæs eller skinger. Patienten døjer med at trække vejret. Huden er askegrå. I nogle tilfælde er der en susende lyd eller vejrtrækning i brystet. Efterhånden som sygdommen spreder sig, er der sved i de øvre dele af kroppen ned ad ​​brystet. Patienten mister appetitten. Nogle gange er der en følelse af tyngde i den raserede lunge, og patienten spytter fibre fra den. Undertiden er der en knivsmerter på grund af mavesår i brystet. Pulsen er svag og tyk, Spidsen af ​​fingrene bliver tykke. Neglene bliver krogede. Fødderne svulmer op.”

(Kilde: Caelius Aurelianus: On acute and chronic diseases. 1950)