Pesten i København 1711

I 1711 hærgede byldepesten København. Ca. 25.000 mennesker døde. Det var 1/3 af byens befolkning. I et brev fortalte en mand om situationen.

”De fleste lig føres med store rustvogne uden for byen og bæres i og af vognene af dertil bestilte ligdragere. Disse folk er de aller ugudeligste folk, der kan være i kristenheden. Jeg har set det ikke én gang, men mange gange. Der har været seks, otte ligkister på én vogn. En af disse karle har siddet på en kiste. En anden ligget på langs oven på en anden kiste. De værdsætter ikke deres eget liv. Derfor er mange af dem da også døde, så vi snart ikke kan få så mange (ligdragere) som her behøvedes.”

 

(Kilde: Dagligliv i Danmark, 1620-1720. 1982)