Ondeste lungebetændelse

På kaserner, hvor soldaterne boede tæt, spredte den Spanske Syge sig hurtigt. Roy Grist var læge på en amerikansk kaserne. Den 29. september 1918 beskrev han i et brev, hvordan sygdommen hærgede blandt soldaterne.

”I begyndelsen synes disse mænd at være udsat for et almindeligt angreb af influenza. Når de bringes til hospitalet, udvikler de hurtigt den ondeste lungebetændelse, der nogensinde er set.

To timer efter indlæggelsen har de mahognifarvede pletter over kindbenene. Nogle timer senere kan man se cyanosen*) brede sig fra deres øre til hele ansigtet. […]

Det er kun et spørgsmål om få timer, inden døden indtræder. Det er ganske enkelt en kamp for luft, indtil de kvæles.

*) cyanose: blålig farvning af huden, fordi der ikke er nok ilt i blodet.

(Kilde: Jakob Eberhardt: Verdenshistoriens største epidemier. 2016)