Alle kilder i temaet: 5. Den spanske syge

Den spanske syge er en influenza sygdom, der skyldes en virus. I flere bølger hærgede den det meste af verden fra 1918 til 1920. Sygdommen kostede omkring 50 mio. mennesker livet. Den spanske syge gik hårdest ud over lande, der var ramt af 1. Verdenskrig (1914-1918).

Danmark havde været neutral under krigen. Derfor ramte den spanske syge ikke Danmark så hårdt som flere andre lande. Men i løbet af de to år det varede, før sygdommen klingede helt af, døde mellem 15.000 og 18.000 danskere.

Det var begrænset, hvad myndighederne gjorde for at forhindre sygdommen i at sprede sig. Man havde ikke penicillin, og derfor kunne man ikke behandle de dødelige lungesygdomme, som var den alvorligste følge af den spanske syge.

Sygeplejersker passede de mest syge, der blev indlagt. De bar mundbind for at beskytte sig. Alligevel blev mange smittet. Det skønnes, at 2 % af alle sygeplejersker døde under epidemien.

Ondeste lungebetændelse

På kaserner, hvor soldaterne boede tæt, spredte den Spanske Syge sig hurtigt. Roy Grist var læge på en amerikansk kaserne. Den 29. september 1918 beskrev han i et brev, hvordan sygdommen hærgede blandt soldaterne.

Sygdommen breder sig

I København anmeldtes hver dag 1.000 nye tilfælde af den spanske syge.

Smitsom sygdom

Flere aviser bragte eksempler på, hvor smittefarlig den Spanske Syge var.

100 danmarkshistorier

Se film og læs artikler på danmarkshistorien.dk

Den Spanske Syge i Vejle

Tre kilder der beskriver Den Spanske Syge i Vejle

De mest udsatte

I større byer som København levede mange familier på seks-otte personer i små lejligheder på under 25 m2. Her havde smitten med virussygdomme som den Spanske Syge gode kår smitten. Richard Thomsen (1877-1945) var præst på Vesterbro.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

I oktober 1918 udsendte Sundhedsstyrelsens følgende anbefalinger.

Farlige telefoner

I oktober 1918 var 3.000 smittet med den Spanske Syge indlagt på hospitalerne i København. Dengang havde få private telefoner. De fleste benyttede telefoner, der var opstillet på offentlige steder, og som man billigt kunne bruge. De fælles telefoner var en smittekilde. Det fik overlæge Jersild til at reagere.

Kampen mod den Spanske Syge

Der var flere midler, som nogen mente var effektive mod den Spanske syge.

Kilde A:

”Den Spanske Syge forbygges nu let! Sygdommens sæde er svælg og mundhule. Hundreder af mennesker angribes daglig af denne sygdom, fordi de ikke desinficerer mund og hals.

De mennesker, der morgen og aften gurgler halsen og skyller munden Agleja mundvand, som er fremstillet efter lægerecept, og hvis desinficerende og forfriskende virkning er enestående beskytter sig på den mest virkningsfulde måde mod såvel den Spanske Syge som mod alle andre mund- og halssygdomme.”

(Kilde: annonce i Nationalatidende, 25. august 1918)

Kilde B:

I Kristiania (Oslo) bestemte man:

”Det er i dag bestemt, at der på grund af den Spanske Syge skal kunne udleveres en flaske whisky og lignende pr. husstand til trods for brændevinsforbuddet.”

(Kilde: Fyns Stifttidende, 6. november 1918)

Kilde C:

”Maltekstrakt fra Kongens Bryghus og Reform maltekstrakt anbefales nu under den tiltagende sygelighed. Under den sidste store epidemi af den Spanske Syge blev det almen kendt, da længerne anbefalede dem som helbredende styrkningsmidler.

Reform maltekstrakt indeholder således ca. 22 % ekstrakt. Disse produkters stimulerende velsmag og styrkende kraft gør dem til de bedste hjælpemidler under – og navnlig efter – sygdom.

(Kilde: annonce i Aftenbladet, 4. februar 1920)

Kilde D:

Mange mente, at spiritus kunne dræbe bakterierne, der var skyld i den spanske syge. Havde man ikke spiritus måtte man jo prøve at skaffe det.

”I går eftermiddags, da en ung pige […] kom ned i kælderen, hørte hun noget pusle dernede og hørte lyden af en flaske, der blev trukket op. Hun gik nærmere, og i samme nu for et mandfolk forbi hende som et lyn.

Hun sprang efter ham. Han løb op ad trappen. Hun samlede skørterne og tog tre trin ad gangen. De for over tørrelofter, op ad trapper og ned ad trapper. Det kunne have varet længe, hvis ikke nogle af husets beboere, der havde observeret jagten, havde telefoneret til Frederiksberg politi. […]

Han forklarede på stationen, at han hed Hans Lauritzen, og han havde den spanske syge, så han måtte have cognac for at dræbe bakterierne. Det var kun derfor, han var gået ned i kælderen for at få en slurk.

(Kilde: Aftenbladet, 16. juli 1918)

Kilde E

Til Social-Demokraten fortalte lægen Chr. Engelbreth om sine forsøg med lopper.

”Ved forsøg er det nu lykkedes mig at vise rigtigheden af min teori om, at den Spanske Syge ikke smitter direkte ved dråbeinfektion, men overføres fra syge til sunde gennem lopper […].

Til forsøgene meldte sig to mænd frivilligt. De var begge sunde, kraftige unge mænd, som ikke havde haft spansk syge.

Forsøgene gik således for sig, at to hun-lopper under glas sugede en del blod fra armene på to unge kvinder, der var ret angrebne af spansk syge. De således inficerede lopper anbragtes straks efter på armene af de to sunde mænd. […] Mændene blev igen udsat for loppernes bid samme dag 10 timer senere.

To dage efter, at mændene var bidt af de inficerede lopper, blev begge mænd samtidig syge med de almindelige symptomer på spansk syge. Begge tilfælde er forløbne let og gunstigt.”

(Kilde: Social-Demokraten, 22. januar 1919)

Denne side er opdateret 17. juni 2020 af .