”Den 27. juli (1853) ankom hertil (Kærby uden for Viborg) en ung kvinde fra København […] Hun kom til at bo i en lille stue sammen med sine forældre, bror, søster og eget barn. Forældrene var husmandsfolk. Men hverken fattigdom eller urenlighed var der i huset.
Den 29. juli blev den hjemkomne datter angrebet af kolera og døde den 31. Den 1. august blev broren syg og døde efter 10 timers forløb. Den 3. august blev også begge forældre og søsteren angrebet. Broren blev rask, men både faren og søsteren døde.
Af familiens 6 medlemmer slap kun det lille 5-årige barn for sygdommen. Og af de 5 angrebne blev kun moren helbredt. Huset blev holdt strengt afspærret. Sygdommen bredte sig ikke videre. I øvrigt gav disse sygdomstilfælde anledningen til, at dampskibsfarten på Limfjorden blev midlertidig indstillet.”
(Kilde: Cholera-Epidemien i Kongeriget Danmark i Aaret 1853. Efter de til det Kongelige Sundhedscollegium indsendte Lægeberetninger. 1855)