Kolera-lejr

Mange i København måtte leve i usunde boliger. Den syge kom på lazaret. De raske i familien og i boligblokken blev flyttet til andre bygninger eller teltlejre. Lejlighederne blev renset med røgning og klor.

Koleraen hærgede hårdest i de dårlige lejekaserner, hvor folk boede tæt. ”Lægeforeningen mod Koleraens udbredelse” fik i 1853 etableret en teltlejr for de mest udsatte. Den var placeret mellem Vester- og Østerport, som dengang var marker.

 

Kilde B:

Præsten Bloch Suhr skrev om livet i en kolera-lejr.

”Teltene have dobbelt beklædning, der er trægulv i alle, og enhver åbning tilstoppes med halm. De større familier har to telte. Det ene til sovekammer. Det andet til dagligstue.

Du kan tro, det er et livligt syn om middagen, når familierne sidder udenfor deres telte og nyder en god, kraftig kødsuppe med kød til. Alle er muntre og tilfredse. Jeg besøger dem alle en gang dagligt til forskellige tider. Altid finder jeg den største orden, takket være den dygtige inspektør.

Teltgaderne er forsynede med lygter. Klokken ti er alle til sengs. En natvægter er ansat i lejren for at overholde orden. En dagvagt tager sig af ordenen i ’kolonien’. Sådan kaldes den lille improviserede by med fem lange gader.”

 

(Kilde: Gerda Bonderup: Kolera i 1800-tallt – med særligt henblik på Danmark. 2008)