”Den offentlige renlighed (en myndighed) skulle stå for rent vand og renovation. Men det tog den ganske lemfældig på. Vandet var overfladevand fra åer og søer. Det blev ledt ind i render af træ, der kunne være meget råddent. Vandet kom op enten som springvand eller pumpevand. Det var klogt at hænge en lærredspose omkring pumpe-munden. Ellers kunne der svømme meget forskelligt i vandet.
Renovationen foregik ved hjælp af rendesten, hvis fald normalt ikke var i orden. Alt spildevand, slagteri- og garveriaffald blev hældt ned i den. Også natpotternes indhold. Latrinerne var gruber. Man havde gravet et dybt hul, foret det med ler og beklædt med træbrædder. Derpå var det lille hus med hjerte blevet sat. Op til 60 mennesker skulle deles om det. Mænd og børn satte sig som regel ved siden af. Grube-tømningen skete kun sjældent til rette tid. Overskuddet løb ned i grundvandet, ud i rendestenen eller ind i de porøse (utætte) vandrør.”
(Kilde: Gerda Bonderup: Kolera i 1800-tallet – med særlig henblik på Danmark. 2008)