Tordenskyen

Vilhelm Bergsøe (1835-1911) udgav i 1866 romanen Fra Piazza del Popolo. I kapitlet "Tordenskyen" beskrives, hvordan koleraen hærgede i København.

””Men København er dog en renlig by,” indvendte jeg.

Min far stirrede på mig med et udtryk af stum forbavselses og rystede på hovedet. […]

”Renlig, siger du?” […] Død og forrådnelse. Gå ud i Adel- eller Borgergade, Poul, og fortæl mig, hvad du ser der! Gå ned i de sumpede kældre, i de faldefærdige baghuse på Christianshavn. Kommer du tilbage med blot en kubiktomme*) ren luft i dine lunger, så vil jeg forgylde dig.

Kendte du ”Lille København”, ”Hvide Ros”, ”Jollen”, ”Tordenskyen” eller ”Skibet”, så ville du ikke tale, som du gør.

Havde du været fattiglæge så længe som jeg, havde du set disse boliger. Her kender man kun kender mørke, stank og uterlighed. Hver plads, ja hver tomme lige til bjælkerne under husets tag er optaget. […] Her har man halm i stedet for madrasser, og klude i stedet for tæpper. Kridtstreger (på gulvet) er de eneste vægge, der skiller mænd, koner, halvvoksne piger og nøgne børn fra hinanden.”

(Kilde: Det kongelige Bibliotek)

*) en tomme var en måleenhed. En tomme er 2,54 cm.