I sidste del af 1600-tallet skrev bøddelen i Aarhus sådan:
”Før påske sendte ridefogeden i Ebeltoft, Hans Jacobsen, bud efter mig. Der pinte jeg en kvinde, som var beskyldt for trolddom. Hun døde i fængslet. Jeg pinte hende to gange med benskruer og en på fingeren. Men hun indrømmede ikke noget. Det gjorde hun til gengæld frivilligt i retten.
Efter påskedag sendte Jørgen Arenfeldt bud efter mig. Der pinte og forhørte jeg Gye Koch. En mand, Peder Kjær, kastede jeg i vandet, og han svømmede som en gås*).
I foråret rejste jeg igen til Jørgen Arenfeldt**) og brændte Gye Koch.”
(Kilde: J. R. Hübertz: Aktstykker vedkommende staden og stiftet Aarhus, bind 2. 1845)
*) Peder Kjær blev udsat for vandprøven. Personen, der var mistænkt for at være en heks, blev bagbundet og kastet i vandet. Hvis man flød, var det tegn på, at man var i pagt med Djævelen – og derfor en heks. Hvis man sank, blev man frikendt.
**) Godsejeren og adelsmanden Jørgen Arenfeldt var en ivrig heksejæger.