Kilde 1: Bødlen

Bødlen torturerede den anklagede. Og det var ham, der til sidst henrettede hende, hvis hun blev dømt.

I sidste del af 1600-tallet skrev bøddelen i Aarhus sådan:

”Før påske sendte ridefogeden i Ebeltoft, Hans Jacobsen, bud efter mig. Der pinte jeg en kvinde, som var beskyldt for trolddom. Hun døde i fængslet. Jeg pinte hende to gange med benskruer og en på fingeren. Men hun indrømmede ikke noget. Det gjorde hun til gengæld frivilligt i retten.

Efter påskedag sendte Jørgen Arenfeldt bud efter mig. Der pinte og forhørte jeg Gye Koch. En mand, Peder Kjær, kastede jeg i vandet, og han svømmede som en gås*).

I foråret rejste jeg igen til Jørgen Arenfeldt**) og brændte Gye Koch.”

 

(Kilde: J. R. Hübertz: Aktstykker vedkommende staden og stiftet Aarhus, bind 2. 1845)

 

*) Peder Kjær blev udsat for vandprøven. Personen, der var mistænkt for at være en heks, blev bagbundet og kastet i vandet. Hvis man flød, var det tegn på, at man var i pagt med Djævelen – og derfor en heks. Hvis man sank, blev man frikendt.

**) Godsejeren og adelsmanden Jørgen Arenfeldt var en ivrig heksejæger.