”Er hun en rigtig heks, sagde bødlen, så har hun et mærke på brystet eller skulderen. Det kommer af, at Satan har diet hos hende (hun har givet Satan mælk fra sit bryst). Desuden kan hun ikke synke i vand.
Ingeborg blev straks klædt af. Det viste sig ganske rigtigt, at der mellem hendes skuldre fandtes en rød patte så stor som en sos patte.
Bagefter blev hun smidt i vandet. Hun flød lettere end nogen gås. Bødlen trykkede hende ned to gange. Men hun flød straks ovenpå. Hun fik hverken vand i munden, næsen eller ørerne, og var helt tør, da hun blev trukket op.
Ingeborg indrømmede, at hun en gang havde været på Blåkulla (sted hvor de svenske hekse mødtes). Hun red derhen på en kalv, som hun havde forhekset.
(Kilde: Troels-Lund: Dagligt Liv i Norden i det sekstende århundrede. 1879-1901)