Kropslig kærlighed i middelalderen

I middelalderen havde kirken love for, hvad der var tilladt og forbudt, når det handlede om sex.

I middelalderens byer var badstuer populære. Badstuer var steder, hvor man kunne tage bade. Dengang havde man ikke badeværelser i husene, så et bad var lidt af en luksus. Byernes rige borgere kunne lave private badstuer, hvor kun de selv og deres familie kunne bade. Der fandtes også offentlige badstuer, som alle kunne bruge mod betaling. De rige kunne også betale for at fattige kunne få et bad.

Badstuerne var utroligt populære og mange mødtes også i badstuerne for at hygge sig eller lave forretninger. Nogle steder i Europa udviklede badstuerne sig til steder, hvor folk kunne have sex. Man ved ikke, om prostitution var knyttet til badstuerne i Danmark, som de var i mange andre steder i europa.

Klik her for at kopiere denne kildes link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kilde 1

Kilden nedenfor et citat fra byen Flensborg . I Flensborg Stadsret fra 1295, byens lovsamling, har man ment, at det var nødvendigt at forbyde at mænd og kvinder badede sammen. Straffen for at bade sammen var, at ens tøj blev taget. I 1295 var Flensborg en del af Sønderjylland og hørte under den danske konge.

“ 1. Mandag og torsdag skal kvinderne bade, og den karl, der bader med kvinderne, han skal miste sine klæder

2. Den anden dag bader karlene. Og den kvinde der bader sammen med mænd, hun skal miste sine klæder. Disse klæder skal deles i to lige dele mellem fogeden og rådmændene [de mænd som har med byens ret at gøre]. ”

 

Kilde 2

Den løssluppenhed der ofte var forbundet med badstuerne inspirerede malere til at male scener fra badstuer. Kilden nedenfor viser et tegning af en fransk badstue fra 1400-tallet. Badstuen fungerer her som bordel. Billedet viser et negativt syn på badstuen og det, der kunne foregå.

Kilde 3

I middelalderen havde kirken love for, hvad der var tilladt og forbudt, når det handlede om sex. Men selvom det var forbudt at have sex udenfor ægteskabet, var der mange der alligevel brød reglerne. Derfor kunne det være godt, hvis man i kirken blev mindet om, hvad der var god opførsel, og hvad der var forbudt og syndigt ifølge kirken. I middelalderen var der mange kalkmalerier i de danske kirker. Dengang kunne størstedelen af befolkningen ikke læse. De færreste forstod prædikerne, hvor det meste foregik på latin. Derfor var det smart med malerier med motiver, som middelalderens mennesker kunne forstå. På den måde kunne man både pynte kirkerne så de blev smukke og ærede Gud, og samtidig kunne man opdrage lidt på kirkegængerne.

Billedet nedenfor er et fotografi af et kalkmaleri. På kalkmaleriet kan man se en djævel og en nøgen kvinde.

 

Kilde 1 er et citat fra Flensborgs Stadsret fra 1295. Paragraffen er et tillæg til den oprindelige stadsret 1284. Du kan læse tillægget her: https://tekstnet.dk/flensborg-stadsret/3/2

Kilde 2 forestiller en fransk badstue fra omkring 1400. Billedet er lånt fra Bibliothèque Nationale Paris.

Kilde 3 er et fotografi af et kalkmaleri fra Sanderum kirke i Odense. Billedet er lånt fra Flickr. Foto Nick Thompson.