Sanget “Øjet”

I 1970 blev sanget "Øjet" sunget i fjernsynet. Det var der mange, der blev forargrede over.

I 1970 blev der en aften i september spillet en sang i fjernsynet, som forargede mange. I et underholdningsprogram der blev sendt fredag aften på Danmarks dengang eneste Tv-kanal, sang sangerinden Trille sangen ”Øjet”. Sangen handler om Gud, der holder øje hver gang, sangens hovedperson bevæger sig ind på noget seksuelt.

DR fik mange klager over sangen, som folk fandt forargende og frastødende. Og mange mente at var en fornærmelse mod Gud. Faktisk blev de som var ansvarlige for udsendelse hos DR anmeldt til politiet for blasfemi. De blev dog ikke dømt.

Du kan se en video med Trille, der synger sangen her.

Klik her for kopiere denne kildes link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kilde

”Jeg var lille, jeg var søvnig
det var dagen, der sgu slutte
men først aftenbøn og fadervor
forinden mor ku putte
og der ligger man og grynter
og skal lige til at sutte
så lurer der et øje i det høje
ham gud han er eddermame svær at få smidt ud
han er streng;
men så forbandet uerfaren
han har aldrig nogensinde været barn.

Når jeg strammer mine trusser
som har blonder og er gule
kan jeg komme til at røre
ved det frække, de skal skjule
men så snart der’ noget der kildre
bar’ en lille bitte smule
så lurer der et øje i det høje
ham gud han er eddermame svær at få smidt ud;
men selvfølgelig det er synd han har den drift
det er nok fordi
han aldrig selv var gift.

Jeg går hjem med ham jeg kender
og jeg glemmer mors instrukser
det er ham der siger: kys mig!
det er mig der siger sluk så!
men når jeg knapper op
og lægger maven mod hans bukser
så lurer der et øje i det høje
ham gud han er eddermame svær at få smidt ud
han fik aldrig selv sat ild på sin cigar
for han ordnede jo Maria pr. vikar.

Jeg er voksen og forelsket
og han lægger sine briller
og han kæler og han sjæler
lykken svir som brændenælder
glæden slår med store kæppe;
men så lurer der et øje i det høje
ham gud han er eddermame svær at få smidt ud
men selvfølgelig hvad har gud forstand på sjæl
når han aldrig nogensinde var menneske selv.”

 

Kilden er teksten til sangen ”Øjet”, sunget af Trille i Danmarks Radios program ”Musikalske venner” 1970.

Kildebilledet er en satirisk tegning af Trille i forbindelse med anmeldelsen for blasfemi. Tegning af Bo Bojesen. Foto: Det kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.