Seksualoplysning og børnebegrænsning

I starten af 1900-tallet begyndte emner som prævention og seksualitet at blive debatteret i samfundet. Det var emner, som før havde været tabuer at diskutere i offentligheden.

Dengang blev mange kvinder gravide, selvom de ikke ønskede at blive det. Mange kvinder, især fattige arbejderkvinder, fødte mange børn. De mange børnefødsler var hårde for kvindes krop, og det var svært at brødføde de store børneflokke.

I 1911 blev bogen ”Arbejderne og Børneflokken.” Forfatteren var socialisten Christian Christensen, som var vokset op i ekstrem fattigdom og selv havde oplevet hvordan de mange børnefødsler havde slidt hans mor op. Christensen holdt foredrag om de fattige og arbejdernes vilkår og om hvordan børnebegrænsning ville kunne hjælpe arbejderne. Kilden nedenfor er et uddrag af Christian Christensens erindringer om livet som en fattig dreng på Nørrebro i København.

Klik her for at kopiere denne kildes link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kilde 1

”En nat vågnede jeg i min pjaltekasse[seng] ved at mor græd. Så sagde hun til far: ”Kan jeg dog ikke blive fri for de mange børnefødsler?” Far svarede: ”Åh, ti dog stille, madam. Du er jo skabt til at føde børn, og du vækker bare ungerne med dit tuderi.” Så blev der stille et øjeblik. Men så begyndte den seng, de lå i, at knage og knirke og dynen, der lå over dem, gik op og ned. Jeg havde mest lyst til at springe op og tage far i nakken og smide ham ud af sengen, men jeg turde ikke. Han ville slå mig halvt fordærvet, og selv det ville ikke hjælpe mor. Jeg lå længe vågen og spekulerede over, hvad jeg havde hørt. Jeg kom den nat til det resultat, at det var far, der puttede et ganske lille bitte barn ind i mor, og at hun skulle bære det, til det blev så stort, at det kunne fødes til verden.…”

Kilde 2

I 1920´erne og især 1930´erne blev prævention og ret til seksualoplysning brandvarme emner i samfundsdebatten. Blandt andre var forfatteren Thit Jensen var med til at skabe debat om ”frivilligt moderskab”. Thit Jensen gik ind for, at man skulle oplyse gifte kvinder om, hvordan de kunne undgå at blive gravide.  Thit Jensen rejste derfor rundt i Danmark og holdt taler for kvindens ret til seksualoplysning.

Kilden nedenfor er et bearbejdet uddrag af en tale, som Thit Jensen holdte i 1924. I uddraget taler hun om abort. Selvom det var ulovligt at få en abort, var der mange kvinder, der fik det foretaget alligevel. Nogle kvinder havde råd til at betale læger for aborter. Fattige kvinder fik ofte fortaget aborter hos ikke-uddannede personer, kaldet kvaksalvere. Andre kvinder forsøgte selv at abortere deres fostre med farlige behandlinger derhjemme. Thit Jensen var imod aborter.

”De ser hånligt på loven, og med den mest desperate trods går de en mulig død i møde. De fylder sig med livsfarlige giftstoffer, behandler sig selv med brutalitet, intet kan beskrive. Deres børn går uden pleje. Deres hjem forfalder. Den ægtefælle, de ellers respekterer, og hvis ord de lytter til, ham går de op imod i hvislende oprør. Kort sagt, hun er unormal, en plage for sig selv og andre, og hun standser ikke, før hun enten knækker sammen, får held med sig eller dør på et hospital. ….

Og så er det øjeblik kommet, hvor loven må bøje sig for kvinden. For kvinden bøjer sig ikke mere for loven. Og det er sprængstof i et samfund, når det opretholder love, samfundet er vokset fra. Og befolkningen er vokset fra den ubegrænsede formering. Det vilde være det groveste hykleri at benægte det, for vi ser det rundt om. Manden vil ikke mere forsørge det ubegrænsede antal. Han kan heller ikke mere i de tider, vi har. Og kvinden hævder, det er kulturfjendtligt, at hun midt i civilisationen er ligestillet med middelalderens kvinde!

Tro ikke, jeg hermed vil anbefale at gøre den slags forbrydelser lovlige. Nej, dertil har jeg set for meget sørgeligt. Jeg har set unge kvinder dø. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at sætte sunde, tidssvarende metoder op imod det.

Herunder hører at give den gifte kvinde samme kulturelle undervisning, jeg talte om før, gjort af læger, så det ikke skader hende – så har hun ingen grund til at bryde loven. Så falder alle disse skrækkelige ting bort af sig selv. Det er bedre at forhindre en ulykke end bagefter at kludre med den.”

 

Kilde 1 er et uddrag af Christensen, Christian: Erindringer, 1992

Kilde 2 er et bearbejdet uddrag af Thit Jensens tale ”Frivilligt Moderskab eller kultiveret Moderskab”, 1924. Kildebilledet er et billede af Thit Jensen. Wikimedia Commons.