Det sædelige lighedskrav

I 1880´erne rasede en offentlig debat om køn og seksualitet, der senere er blevet kaldt ”sædelighedsfejden”.

Sædelighedsfejden i 1880´erne blev ”udkæmpet” blandt nogle af samfundets fremtrædende borgere i landets aviser og i foredrag. Danmark var der 2 forskellige lejre. På den ene side stod de som mente, at mænd og kvinder skulle have den samme seksuelle frihed. Det var især den berømte forfatter Georg Brandes, der stod i spidsen for denne gruppe. På den anden side stod de, som gik ind for ”det sædelige lighedskrav”, at både mænd og kvinder skulle være lige sædelige – altså være seksuelt afholdende udenfor ægteskabet. Den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson tilhørte denne gruppe.

En af dem, der deltog i den offentlige debat under sædelighedsfejden var kvindesagsforkæmperen Elisabeth Grundtvig. Kilden nedenfor er et uddrag af en tale, som Elisabeth Grundtvig holdt på et lukket møde i Dansk Kvindesamfund i marts 1887.

Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kilde 1

”…..Der er for tiden ulighed [mellem mænd og kvinder], det ved vi alle så godt, at det her ikke behøver nærmere at bevises, men kun at nævnes. Vi ved alle, at samfundsmoralen hidtil har krævet kyskhed [seksuel afholdenhed] af den ugifte kvinde og troskab af den gifte, mens den samme samfundsmoral hverken har krævet kyskhed [seksuel afholdenhed] eller troskab af manden. Og vi har alle set de uenigheder og den ulykke, som denne forskellige samfundslov for de to køn har ført til. Men vi har også set, at samfundsmoralen på dette punkt var i gang med at forandre sig. Vi har set flere og flere få øjnene op for, at der var noget forkert ved denne ulighed, og nu til sidst hører vi også på dette område råbe: Lige ret for mand og kvinde.

Lige ret – ja, det er mange enige om, men hvordan? Lighed kan jo her nås ad to veje: Kvinderne kan blive som mænd, og mændene kan blive som Kvinder. Hvilken lighed er det, vi ønsker? …

Imod det krav om ligestilling, der mener, at kvinden skal blive lige som manden, står der en anden, fremsat ikke af kvinder alene, men også af mænd, og den siger: kønsdriften [lysten til sex] er ikke uovervindelig hos hverken hos manden eller hos kvinden. Den kan og bør, som enhver anden drift, stå under fornuftens og viljens herredømme. Hidtil har samfundsmoralen krævet dette af kvinden og ikke af manden. Dette må ændres, manden må blive som kvinden. …”

Kilde 2

Elisabeth Grundtvigs taler om ”det sædelige lighedskrav” udløste det en debat i avisen ”Social-Demokraten” mellem en række personer.

Journalisten og socialdemokraten A.C. Meyer skrev et indlæg i avisen ”Social-Demokraten”, som et svar på Elisabeth Grundtvigs holdninger. Han kaldte indlægget for ”Revolutionære mænd og Sædelige Kvinder”.. Han mente, at det var ødelæggende for både kvinder og mænd ikke at følge deres seksuelle lyster som naturen havde udstyret mennesket med.

Kilden nedenfor er et bearbejdet uddrag af artiklen.

”…Mens Frk. Grundtvig ubetinget anser en kvinde for nedværdiget, når hun udenfor ægteskab har fulgt de seksuelle lyster, som naturen har givet hende til slægtens opretholdelse, hævder en anden opfattelse, at et menneske kun er nedværdiget, når dets fysiske og dermed dets sjælelige liv er udsat for ødelæggende påvirkning.

Den ødelæggende påvirkning viser sig imidlertid, så snart de menneskelige organer ikke får den tilstrækkelige udvikling og øvelse, og naturen kunne have sparet sig den luksus at udstyre mennesket med drifter, dersom det ikke var dens mening, at disse skulle have deres virksomhed i det normale menneskes liv. …”

 

Kilde 1 er et pædagogisk bearbejdet uddrag af: Elisabeth Grundtvig: “Nutidens sædelige Lighedskrav” i “Kvinden og Samfundet”, 1887, s. 81-93.

Kilde 2 er et pædagogisk bearbejdet uddrag af: “Revolutionære Mænd og Sædelige Kvinder” af A.C. Meyer i “Social-Demokraten”, 16. april 1887.

Kildebillede: Portræt af Elisabeth Grundtvig. Det kongelige Bibliotek, Portrætsamlingen.