Unionsbrevet

I 1397 mødtes en række vigtige personer fra Danmark, Norge og Sverige på et slot i Sverige. Det gjorde de, fordi de ønskede at danne en union, et fællesskab, mellem de tre kongeriger. I unionen skulle der kun være én konge, der regerede over de tre kongeriger. Det svenske slot som de samledes på hed Kalmar slot, og derfor kaldes unionen for Kalmarunionen.

Det var dronning Margrete 1., der havde indkaldt til mødet i Kalmar. Hendes adoptivsøn Erik, var nemlig blevet valgt til konge over alle tre kongeriger. På mødet skulle de tre rigers mest magtfulde mænd bestemme, hvordan unionen skulle fungere i fremtiden. Et af de vigtige spørgsmål var hvordan de tre riger skulle vælge én fælles konge efter den første unionskonge, Eriks, død.

I bundet af brevet, der er skrevet på papir, er der nogle få af de personer, der var med til mødet, der har sat deres segl. Kildeteksten nedenfor er et bearbejdet uddrag af det Unionsbrevet.

Når der står “…” betyder det, at en del af den oprindelige tekst er udeladt.

Kildetekst

“Alle disse tre riger, har valgt vor fornemme og værdige fyrste kong Erik til en ret herre og konge over alle disse tre riger, og kronet ham i Faderen, Sønnen, og Helligåndens navn kronet ham her i Kalmar med alle rigets gode mænds godkendelse og råd …. Da blev her på førnævnte tid og sted med vores nådige herre kong Eriks og vor nådige frue dronning Margretes råd og godkendelse, også med enig godkendelse af alle disse tre kongerigers rigsråd og mænd, forhandlet og indgået en evig og ubrydelig enighed, fred og forbundspagt på den måde, som her følger:

1. For det første skal disse tre riger nu have denne konge, som er kong Erik, i hans levetid, og senere skal disse tre riger til evig tid have en konge, og ikke flere, over alle tre riger, sådan at rigerne aldrig mere adskilles, om Gud det vil. Senere når denne konge er død, skal der over alle tre riger vælges og tages en konge, og ikke flere, og herefter skal det ene rige ikke tage eller vælge en konge, uden at alle tre riger er enige om det.

2. Alle tre kongeriger skal være og forblive i enighed og kærlighed, således at det ene ikke skal skille sig fra det andet på grund af nogen uenighed eller adskillelse, men hvad der sker det ene, enten ved krig eller ved udenlandske mænds angreb, det skal gælde dem alle tre, og de skal hjælpe hinanden med al troskab og magt.

3. Herefter skal kongen i Danmark styre sit rige, sine borge og slotte og love, på den måde som der er lov og ret, og kongen har ret til og bør gøre, og på samme måde i Sverige og i Norge, efter deres lov og ret…). Og ingen lov eller ret skal føres ud af det ene rige og ind i det andet, når den ikke før har været lov og ret der, men kongen og hvert rige skal forblive ved sin egen lov og ret, således som det før er sagt, og hvert bør forblive.

4. Skulle det ske, at et af disse riger – hvilket det end kan være – bliver angrebet, da skal de andre to riger med magt og al troskab, komme det rige til hjælp og forsvar.”

Kildebillede

Unionsdokumentet.

Kilden ovenfor er et uddrag af unionsbrevet. Uddraget er blevet pædagogisk bearbejdet og lettere omskrevet. Se et afskrift af unionsdokumentet, som findes på Rigsarkivet, i sin fulde længde her: danmarkshistorien.dk

Kildebilledet er lånt fra Wikimedia Commons.