Et øjenvidne fortæller om Stormen på København

Kildeteksten er et uddrag af en dagbog skrevet af af en præst, der oplevede svenskernes belejring af og stormen på København uden for byens mure i 1658-59.

Kildeteksten er et uddrag af en dagbog skrevet af præsten Anders Matthissøn Hiøring. Hiøring var præst ved Vartov, der dengang lå uden for voldene ved Københavns Østerport. Dengang var der bygget volde rundt om byen som forsvar mod fjendtlige hære. Hiørring var øjenvidne til belejringen af København og forsvaret af byen.

Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kildetekst

“Den 8. august, som var en søndag, fik vi nyheden om, at svensken gik i land på Sjælland.
….
Den 14. august begyndte hver mand, både rigsråder og alle hoftjenere og alle gejstlige og verdslige, først for alvor at hjælpe til at arbejde på volden….
….
Den 21. december begyndte svensken om natten at spøge uden for byen og se sig for, hvor de bedst kunne angribe byen, eftersom at de ny havde bestemt sig for en generalstorm.
….
Den 11. februar om natten fra et til fem gik stormen foran København. … Vores reserver hørte konstant skyderi på begge sider, ja hørte sådan skrålen, klagen og hylen af dem, der blev skudt og brændt af kugler og håndgranater, ja hørte fjendens kampråb: Angrib! Dog går de rigtigt syngende og glade til volden. ….
Vores folk kunne intet se for sig, hvor de ramte, fordi der kun var mørke, og fordi der var meget sne, havde de svenske klædt sig i hvide skjorter over deres klæder… Da vi gik ud om morgenen, ikke at overmod eller hunger, men for med forundring at se, hvad Gud havde gjorte, så vi der ikke vidste hvad der var sket om natten, førend vi så dette om dagen med vores øjne, hvor tykke de lå i vandet og på isen, så mirakelvis skudt og dræbt….”

Kildeteksten er omskrevet til nudansk og er en pædagogisk bearbejdet udgave af bogen: ”Leyers-Krantz, det er hvor underlige ja som gandske miraculose Gud hafver forsiunet og bevaret det Kongelige Huus og Residentze Kiøbenhafn i denne Beleyrings Tid, fra den 11 Aug. 1658. indtil den 27. May. Aar 1660 …” 1746.