Efter at der var blevet indgået et fredaftale efter Den Store Nordiske Krig forsøgte Danmark at holde sig ude af de krige og konflikter, der foregik mellem andre lande i Europa. Ved at være neutrale, altså ikke at vælge side i andre kriges, kunne Danmark undgå at betale for at være i krig – og samtidig kunne Danmark blive ved med at sejle med varer og handle med de andre lande. Det tjente Danmark mange penge på. Denne strategi lykkedes Danmark med i næsten 80 år.
I 1792 udbrød Napoleonskrigene. De var opkaldt efter den franske general og senere kejser, Napoleon. Flere af de europæiske stormagter kæmpede i krigen. Især England og Frankrig var de 2 førende krigslande der kæmpede på hver sin side, men mange andre lande blev trukket ind i krigen. Igen tænkte den danske konge, at Danmark kunne undgå at vælge side. Men der tog han fejl. For Danmark havde nemlig Europas andenstørste flåde. Englænderne, der havde den største flåde, frygtede, at danskerne frivilligt eller under tvang skulle gå ind i krigen på franskmændenes side. Så i 1800 krævede englænderne, at Danmark skulle melde sig ud af det neutralitetsforbund, som Danmark havde underskrevet med Rusland og Sverige. Det nægtede den danske kronprins, Frederik 6., som var landets regent.
Den 2. april 1801 lå den engelske flåde udenfor Københavns havn. Flåden var ledet af de engelske admiraler Parker og Nelson. Den danske flåde lå derimod for anker i en ring, kaldet Reden. De engelske krigsskibe angreb og beskød de danske skibe. Angrebet på den danske flåde kaldes Slaget på Reden. Slaget var kort, men blodigt. Mere end 1.000 danske soldater blev dræbt eller såret.
Danmark blev altså trukket ind i Napoleonskrigene i 1801. Danmark-Norges deltagelse i krigene kaldes ofte for Englandskrigene i Danmark.
Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt
Kildebillede 1
Kildebilledet er et maleri af Slaget på Reden i 1801. Maleriet er lavet af maleren Christian Mølsted i 1901, altså 100 år efter Slaget på Reden fandt sted. Til venstre for masten ses søofficeren Peter Willemoes. Han ser ud til at opmuntre sine mænd til at kæmpe videre under de voldsomme kampe. Willemoes var kun 17 år, da Slaget på reden fandt sted. Willemoes blev senere dræbt i kamp mod englænderne ved Sjællands Odde i 1808. Willemoes er i dag kendt som en af Danmarks største søhelte, og mange gader i Danmark er opkaldt efter ham.
Kildebillede 2
Selvom englænderne havde flere skibe, så havde de svært ved at få afgjort kampen. De havde kun erobret nogle få danske skibe. Den engelske admiral Nelson sendte så en besked til danskerne.
Kildebilledet er et fotografi af Nelsons besked. Nedenfor er en oversættelse af beskeden fra admiral Nelson.
Kildetekst til kildebillede 2
”Lord Nelson har ordre til at skåne Danmark, når det ikke længere gør modstand. Men hvis skydningen fra dansk side bliver ved, vil Lord Nelson være nødt til at sætte ild på alle de flådebatterier, som han har erobret, men uden at redde de tapre danske sømænd, som har forsvaret dem.
Ombord på Hans britiske Majestæts skib Elephant, Københavns Red 2. April 1801.
Nelson ……”
Kildebillede 1 er et malerie af Otto Mølsted, 1901. Fotografiet er lånt fra Wikimedia Commons.
Kildebillede 2 er lånt fra bogen Danmarks Riges Historie (1896-1907).