Efter Købehavns Bombardement i 1807 foreslog englænderne en dansk-engelsk alliance. Det ville den danske kronprins dog ikke være med til. Han valgte i stedet at indgå en alliance med Frankrigs kejser Napoleon. Danmark-Norge var nu i krig mod England.
I 1808 gik Sverige i alliance med Storbritannien. Napoleon sendte 25.000 franske og spanske soldater til Danmark for at tvinge Sverige til ikke at støtte Storbritannien. Rusland, der også var i alliance med Frankrig gik nu i krig mod Sverige. Så nu var Danmark-Norge også i krig med Sverige.
Den danske konge, Frederik 6., der nu var blevet konge efter sin fars død, så nu en chance for det, som konger før ham havde drømt om; at få de tidligere danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge tilbage fra Sverige, som Danmark havde mistet i Karl Gustav-krigene i 1600-tallet. Kongen mente, at han med hjælp fra de mange udenlandske soldater endelig ville kunne erobre Skånelandene tilbage.
Kongens taktik virkede dog ikke. Danmark havde kun et enkelt større skib, der kunne sejlede soldater til Skåne. Det skib blev sænket af britiske skibe på vejen. De spanske soldater rejste hjem før de kunne bruges i kamp. Kongen prøvede så at sende en hær over isen til Sverige, men isen brød op, og så kunne soldaterne ikke komme til Sverige.
Den svenske hær angreb til gengæld Norge. Den danske hær, der forsvarede Norge, var ikke særligt stor, så nordmændene måtte forsvare sig selv. Og den norske hær var dårligt udrustet til kamp. I april, da krigen begyndte, lå der stadig dyb sne og omkring 25 graders frost i Norge.
Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt
Kildetekst 1
I kildetekst 1 fortæller en soldat om sine oplevelser under krigen. Teksten er en slags dagbog eller rejsebeskrivelse, der blev skrevet af en soldat ved navn Jacob Vasbotn, der deltog i forsvaret af Norge. I 1808 var han 25 år gammel. Teksten blev udgivet i 1828.
”Jeg kom fra posten en morgen. Da krøb jeg ind i hytten, og skulle til at lægge mig til hvile. Da jeg vågnede var jeg så stivfrossen, at jeg næsten ikke kunne røre mig. Min støvle var så fastfrossen, at jeg måtte tage min bajonet af mit gevær og en sten og støde af, før jeg fik den løst. Jeg tog min feltkeddel og varmede brød og vand sammen og spiste det. Da begyndte mit legeme at blive opkvikket, og jeg gik ud på min post igen. …”
Og det var ikke kun kulden, som den norske hær måtte udholde. Hæren var afhængig af, at det der kom forsyninger, mad og våben, medicin og tøj, til Norge. Men fordi Danmark var i krig med England, så blokerede England de danske farvande. Når skibe forsøgte at sejle med forsyninger til Norge, blev de sænket af den engelske flåde. Kun få skibe nåede frem.
Kildetekst 2
Den danske prins Christian August, som havde kommandoen over hæren i Norge, skrev mange gange til den danske konge om at få forsyninger til Norge. Kildeteksten nedenfor er et uddrag af hans beskeder til kongen.
2. juli 1808.
”… Får vi ikke tilstrækkelig forsyninger, så dør vi alle af sult og Norge er tabt. Deres majestæt tilgiver mit direkte sprog.”
24. august 1808.
” … For alting beder jeg Deres Majestæt. For Guds skyld, befal ved deres nåde, at vi får forsyninger i næste måned, for i enden af oktober er vores magasiner sikker tømte, og ressourcer findes ikke. Vi mangler efterhånden alt: proviant, krudt m.m. I de næste ti uger må hvert øjeblik udnyttes eller vi sulter ihjel.”
14. oktober
”Kun enkelte skibe fra Danmark er i disse dage ankommet. Stillingen er nu sådan, at uden mange forsyninger kan hæren ikke klare sig mere end fire til seks uger, alle magasiner er tømte og hungersnød vil være uundgåeligt. ….”
Kilde 1 er et bearbejdet uddrag af bogen ”Erindringer fra krisgsaarene 1808-1814 af Jacob R. Vasbotn, 1927.
Kilde 2 er et bearbejdet uddrag af Rapporter og breve fra Prins Chr. August August 1807-09. Teksten er lånt fra: ”De så det ske. Enlandskrigene 1801-14 af Lars Lindeberg, Kbh. 1974. Kildebilledet er lånt fra bogen.