I krig igen

I 1792 udbrød Napoleonskrigene i Europa. Den danske konge troede, at han kunne holde sig ude af krigene.

Efter at der i 1720 var blevet indgået et fredaftale efter Den Store Nordiske Krig forsøgte Danmark at holde sig ude af de krige og konflikter, der foregik mellem andre lande i Europa. Ved at være neutrale, altså ikke at vælge side i andre kriges, kunne Danmark undgå at betale for at være i krig – og samtidig kunne Danmark blive ved med at sejle med varer og handle med de andre lande. Det tjente Danmark mange penge på. Denne strategi lykkedes Danmark med i næsten 80 år.

I 1792 udbrød Napoleonskrigene. De var opkaldt efter den franske general og senere kejser, Napoleon. Flere af de europæiske stormagter kæmpede i krigen. Især England og Frankrig var de 2 førende krigslande der kæmpede på hver sin side, men mange andre lande blev trukket ind i krigen. Igen tænkte den danske konge, at Danmark kunne undgå at vælge side. Men der tog han fejl. For Danmark havde nemlig Europas andenstørste flåde. Englænderne, der havde den største flåde, frygtede at danskerne skulle gå ind i krigen og kæmpe sammen med fransmændene mod englænderne og deres allierede. Så i 1800 krævede englænderne, at Danmark skulle melde sig ud af det væbnede neutralitetsforbund, som Danmark havde underskrevet med Rusland og Sverige. Det væbnede neutralitetsforbund handlede om, at landene ikke ville vælge side i krigen og ville have ret til at sejle med deres varer. Forbundet eller aftalen var væbnet, det vil sige, at hvis ét af de tre lande blev angrebet, blev det set som en krigserklæring mod alle tre lande, og man ville gribe til våben, altså gå i krig. Englænderne syntes at aftalen om at kæmpe for deres ret lød som en trussel mod englænderne og deres magt på havet. Så englænderne prøvede at presse danskerne ud af aftalen. Det nægtede den danske kronpris Frederik dog.

Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kildebillede

Kildebilledet nedenfor er en fransk vittighedstegning satiretryk fra 1800. Billedet forestiller forbundet, som blev indgået mellem Danmark, Sverige og Rusland.

I midten ses den engelske konge. Længst til venstre ses den russiske zar (kejser). Ved siden af ham står den danske konge, Christian 7. I den sorte dragt ses den engelske finansminister. Længst til højre ses den preussiske konge. Ved siden af ham ses Sveriges konge.

På båndet som de fire konge holder i hænderne står der: ”Sådan binder Vi hænderne på havets ødelæggende tyran.”

Yderst til venstre i billedet holder en engel et skrift med ordene: ”Havets frihed”. Nedenunder står fire personer. I teksten forklares det, at de er verdens fire folkeslag, der klapper.

Den danske konge siger: ”Vi vil respektere neutraliteten.”

 

Kildebilledet er et fransk tryk fra 1800. Billedet er lånt fra Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.