Københavns Bomberdement

Om aftenen den 2. september 1807 begyndte et voldsomt angreb på København.

Den engelske flådes angreb på den danske flåde i 1801, kaldet Slaget på Reden, tvang Danmark til at gå ud af det neutralitetsforbund, som Danmark havde indgået sammen med Rusland og Sverige i 1800. Selvom der i 1802 var blevet indgået fred mellem England og Frankrig, havde den franske kejser, Napoleon, stadig ikke opgivet at erobre England. Så i 1805 gik han i krig igen – denne gang sammen med blandt andet Rusland mod England.

Englænderne frygtede stadig, at Danmark ville slutte sig til Frankrig i krigen mod England. Danmark havde nemlig den andenstørste flåde i Europa – kun overgået af den stærke engelske flåde. I 1807 krævede englænderne derfor at overtage den danske flåde indtil krigen med Frankrig var slut.

Den danske kronprins stod nu fanget med et problem, han ikke kunne løse. Hvis Danmark sagde ja til englændernes krav, ville Frankrig og Sverige angribe. Hvis de ikke lod englænderne bestemme, ville englænderne angribe.

Men englænderne gav ikke danskerne megen tid at tænke over dilemmaet. En stor engelsk flåde sejlede ned i Øresund. 30.000 soldater blev sat i land nord og syd for København. Snart var byen omringet.

Den danske kronprins nægtede dog at gå ind på englændernes krav.

Om aftenen den 2. september begyndte et voldsomt angreb på København. I 3 nætter skød englænderne omkring 14.000 kanonkugler og brandbomberne ind over byen. Omkring 300 bygninger blev ødelagt og 1.500 fik skader. Man mener at omkring 400 danskere døde under bombardementet – andre sætter dog tallet en del højere.

Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kildebillede

Kildebilledet er malet af C.W. Eckersberg. Billedet hedder ”Det frygtlige bombardement af København”. Billedet er malet i 1807. I baggrunden ses Vor Frue Kirke som brænder. Eckersberg var selv i København under bombardementet.

Kildetekst

Kildeteksten nedenfor er uddrag af en erindring om Københavns Bombardement. Teksten er fra en bog, der er skrevet af en person, der gik igennem Københavns gader efter bombardementet. Bogen er skrevet som en erindring i 1876.

”Inden for Nørreport så byen us som efter et jordskælv, og det var næsten ikke muligt at komme igennem frederiksborggade og over Kultorvet, da alle bygninger i nærheden var forvandlede til en hob rygende ruiner. Brandlugten, som si allerede havde kunnet spore ude ved Peblingsøen, var i gaderne meget stærk og overalt, hvor man vendte øjet hen, så man kun vaklende mure, fritstående skorstene eller forte, forbrændte bjælker. …..
Mens vi krøb over ruinerne, virkede det som om mine skosåler blev varme ved at kome i brøring med murstenene, der vel altså endnu ikke havde været helt kolde. Af menneskerne å vi kun få, der enten gravede mellem ruinerne eller var i gang ed at nedrive de tilbagestående mure og skorstene. ……
Synet af den frygtelige ødelæggelse gjorde et meget stort nedslående indtryk, og jeg ønskede kun at vi var hjemme i sikkerhed igen. ”

Kildebilledet er er fotografi af ”Det frygtelige Bombardement af København”, af C. W. Eckersberg, 1807. Original findes på Det Kongelige Bibliotek. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.

Kildeteksten er et pædagogisk bearbejdet uddrag af ”Et Maanedsskrift for populære Skildringer af historiske Personer og Begivenheder”, af F.C. Granzow. Andet Bind. 1876. Kjøbenhavn. Fr. Wøldikes Forlag, 1876.