Svensk hjælp i 1864

I midten af 1800-tallet var Danmark flere gange i krig mod tyske stater. Før krigen mødtes den danske konge med den svensk-norske konge. Den svenske konge lovede, at Sverige-Norge ville hjælpe Danmark, hvis der udbrød krig.

Fra slutningen af 1700-tallet og især fra starten af 1800-tallet var der tegn på, at forholdet mellem de Danmark og Sverige var i bedring. I 1794 indgik Danmark og Sverige eksempelvis et neutralitetsforbund med hinanden. I løbet af første halvdel af 1800-tallet begyndte især de nordiske forfattere og kunstnere og interessere sig for hinanden. Man forstod hinandens sprog, og man levede næsten på samme måde. Man havde en del historie tilfælles.

Man begyndte at arbejde for et større samarbejde i Skandinavien. Nogle gik endda så langt, at de mente, at de tre skandinaviske lande mellem skulle være én fælles stat. Også andre steder i Europa arbejdede man på fælles stater. Eksempelvis Tyskland var ikke ét land, men en række stater, hvor man talte tysk. Men i løbet af 1800-tallet blev der arbejdet for at samle de tyske stater til én stat.

Engang havde Danmark været en af de største og mest magtfulde lande i Europa. Efter de mange krige med især Sverige var Danmark blevet formindsket til en lille stat. Så hvis man sluttede sig sammen de Sverige og Norge ville man kunne stå stærkere over for større stater.

I midten af 1800-tallet var Danmark i krig mod tyske stater flere gange. Før krigen i 1864 mødtes den danske konge, Frederik 7., og den svenske konge, Karl 15. Den svenske konge lovede, at Sverige-Norge ville hjælpe Danmark, hvis Danmark igen skulle komme i krig med de tyske stater.

Da krigen mellem Danmark og de tyske stater nærmende sig kunne den svenske konge dog ikke hjælpe den danske konge. Den svensk-norske regering havde besluttet sig for, at man ikke ville støtte Danmark militært. Dog accepterede den svenske regering, at svenske og nordmænd meldte sig frivilligt til at kæmpe i krigen på dansk side.

I 1864 skrev den svenske historiker og forfatter, Carl Georg Stärbäck, om spørgsmålet om det svenske forsvar af Danmark. Kildetekst 1 nedenfor er et bearbejdet uddrag af Stärbäcks tanker. Den store konge, der omtales i uddraget er den svenske konge, Gustav 2. Adolf. Kongen er berømt for at gå ind i den store krig, der rasede i Europa i 1600-tallet, nemlig Trediveårskrigen. Kongen blev dræbt i et slag ved Lützen i Tyskland.

Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kildetekst 1

”Danmarks time er nu kommet. landet strækker bedende sine arme mod Norden. Skal Sverige glemme sin ære, svigte sit navn som menneskehedens, som frihedens redningsmand? Gav vores store konge forgæves sit blod i Slaget ved Lützen? Engang vil det gælde Finland … Hvordan skal vores skæbne så blive?”

Kildeteksten er et bearbejdet citat af Carl Georg Stärbäck i af ”Historisk fortælling i 3 bind. 3. testamentet.” af Nils Bosson Sture.

Kildebilledet er en udsnit af Vilhlems Rosenstands maleri af 8. brigade i 1864, fra 1894. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.