Befolkingen på de tidligere Vestindiske Øer valgte i 2016 at give Danmark en kopi af skulpturen Freedom (frihed). Den oprindelige skulptur er opstillet på den tidligere danske koloniø, Skt. Crix, af øernes beboere til minde om dengang slaverne kæmpede sig til friheden fra slaveriet. Nu skal skulpturen have en plads i København, hvor den kan opstilles.
Avisen Politiken spurgte i den forbindelse 3 personer med stort kendskab til Danmarks rolle som tidligere kolonimagt i Vestindien om deres bud på en placering i København:
Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefeltKilde:
Mich Vraa, forfatter til ’Håbet’ om den danske slavetid på De Vestindiske Øer:
»Den vil jo stå glimrende ved Vestindisk Pakhus på Toldboden (…).
Men den bør stå et sted i Frederiksstaden så tæt på Amalienborg som muligt, for i hvert fald et af palæerne, Christian Vll’s Palæ, er lavet for slavepenge. Adam Moltke, der byggede det, var præsident for Vestindisk-Guineisk Kompagni, der stod for hovedparten af slavehandlen fra Guldkysten i Afrika til De Vestindiske Øer, og han tjente mange af sine penge på at handle med sukker fra øerne.
Amaliehaven kunne være en mulighed. Der er også nogle små fine gader i Frederikstaden, som den kunne stå i, men det allerbedste ville selvfølgelig være, at Dronningen gave tilladelse til, at den stod på selve slotspladsen foran Amalienborg.
Det andet oplagte område i København er Christianshavn, men der er vi lidt for langt fra magtens centrum, synes jeg. Der er jo ikke så mange slavekaptajner og slaveskibe tilbage. Så mit bedste bud er i nærheden af de fine palæer ved Amalienborg.
Anne Walbom, formand for Dansk Vestindisk Selskab:
»Den kunne stå i Rådhushallen. Der ville den stå i sikkerhed et centralt sted i København, hvor der kommer mange mennesker. (…)
Men den ville også stå fint i Kongens Have. I 1700-tallet havde kongefamilien interesser derude, og der var et begreb, der hed kongelige slaver. Det var slaver, som staten ejede, og dengang var det jo i realiteten kongerne.
Foran Vestindisk Pakhus ville den også stå flot. Øverst oppe ligger Kongeværelset, hvor direktionen holdt møder, og kongen kunne følge med i handelen.
Det er fantastisk, at en af de mest kendte statuer på De Vestindiske Øer nu ser ud til at få en permanent plads i København, for der findes ikke noget udover St. Thomas Plads på Frederiksberg, der minder os om den tid. Vi kan jo ikke dreje historiens hjul tilbage, og derfor må vi være ærlige om, hvad det var der skete dengang. Og så er det mindste, vi kan gøre at sætte den statue op, som vi har fået forærende«.
Anders Bjørn, Foreningen for et Kolonihistorisk Center:
»Det mest naturlige ville være, at den stod i nærheden af noget, der har haft med sukker og slavehandel at gøre, og så skal det være på Christianshavn. Det kunne være foran Nordea mellem Knippelsbro og den nye Cirkelbroen. For det var her Vestindisk-Guineisk Kompagni, der startede slavehandelen, holdt til. Men jeg ved ikke, om der kommer nok mennesker, og den bør stå et sted, hvor mange mennesker ser den.
Derfor er det måske mere oplagt at stille den overfor på den anden side af vandet på Søren Kierkegaards plads foran Tøjhusmuseet og ved siden af Den Sorte Diamant. Jeg synes ikke den skal gemmes væk i en park, for der er ingen, der vil lægge mærke til den.
(…)
Slotspladsen foran Christiansborg vil også være oplagt, for det var her de konger holdt til, som havde plantager på De Vestindiske Øer«.
I år 2017 blev Freedom udstillet på Københavns Rådhus. Inden skulpturen får en fast plads i det københavnske byrum, skal ’Freedom’ udstilles af Arbejdermuseet og af Nationalmuseet.
Kilden er en bearbejdet udgave af en artikle bragt i Politiken, d. 2. novenmber 2016.