
Aarhus Universitetsforlag udgiver serien ”100 Danmarkshistorier”. Bogserien består af 100 bøger á 100 sider over 8 år, hvor forskere fortæller danmarkshistoriens vigtigste begivenheder i et lettilgængeligt sprog. I tilknytning hertil udarbejder HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling en række undervisningsforløb, der indeholder kildesamlinger og lærervejledninger.
Kildebanken om slaveriet og Vestindien består af flere end 130 kilder, der er inddelt i de 12 temaer du ser nedenfor.
I hvert tema findes der mellem 10-15 kilder, der kan hjælpe dig til at besvare dine spørgsmål og problemstillinger om slavehandelen, slavernes liv og arbejde på De Dansk Vestindiske Øer og meget mere. Klik på et af temaerne herunder og dyk ned i kildebankens kilder!
Denne kildebank er tiltænkt mellemtrinnet og udskolingen.