Kilde:
“De [slaver], som bliver solgt af sorte, er for det meste krigsfanger, der enten er taget til fange under selve kampen eller forfulgte, eller under de raids [lynangreb], de foretager i deres fjenders territorier. Andre er kidnappet af deres egne landsmænd. Og der er nogle, som sælger egne, familiens eller naboens børn. (…)
Kongerne er enevældige. Ved den mindste lovovertrædelse, som deres undersåtter gør, beordrer kongerne dem solgt som slaver – uden hensyn til rang eller besiddelse (…)
Et stort antal af børn og unge af begge køn er også stjålet af deres naboer, mens der er fremmede steder eller i skovene (…) Eller når deres forældre sender dem ud i kornmarkerne for at skræmme fugle væk. (…)
I tider med nød og sult, vil mange af disse mennesker sælge sig selv for at overleve og undgå at sulte (…) Nogle sorte skaffer også slaver fra meget fjerntliggende lande, hvor de er købt for genstande af ringe værdi. Men disse slaver er generelt fattige og svage på grund af de den barbariske behandling de har oplevet på rejsen (…) så umenneskelige er de sorte ved hinanden (…).”
John Barbot. “A Description of the Coasts of North and South Guinea”. I: Thomas Astley and John Churchill (eds.). Collection of Voyages and Travels (London, 1732).