Projekt om børn og unges online-liv er blandt de bedste i Europa

Af Eva Rymann

Hvordan hjælper pædagoger, SSP-konsulenter og lærere børn og unge, der oplever mobning eller grooming på sociale medier, får tilsendt en voldsvideo eller risikerer at blive fanget i radikalisering og ekstremisme?

Det har projektet ”Børn og unges onlineliv på kanten” leveret forskningsbaserede svar på, og den viden er blevet så godt givet videre til de fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge i praksis, at Det Kriminalpræventive Råd nu har indstillet projektet til en pris for bedste europæiske kriminalpræventive projekt.

Projektet er dermed Danmarks indstilling til årets pris, som har temaet ”Forebyggelse af mobning og vold blandt børn og unge – både offline og online”.

Viden og metoder til at finde ud af, hvad man stiller op

Projektet er bl.a. mundet ud i en række kurser med vidensopkvalificering og konkrete redskaber og metoder, som skoler, SSP-samarbejder og andre professionelle kan bruge. Kurserne er blevet meget positivt evalueret af deltagerne, og efterspørgslen på flere kurser er stor. Det kan skyldes, at behovet for mere viden er stort, vurderer lektor Rikke Louise Alberg Peters, som er en af forskerne og underviserne i projektet:

I dagligdagen kan pædagoger eller lærere jo godt mærke, når der foregår et eller andet f.eks. på TikTok, men de har måske ikke nogen anelse om hvad, og det gør det enormt svært at spørge ind til. Kurserne giver de fagprofessionelle en forudsætning for at finde ud af, hvad de skal stille op.

”De voksne ved jo ikke noget om det”

På kurserne arbejder Rikke Louise Alberg Peters og hendes kollegaer fra Professionshøjskolen Absalon, lektorerne Kit Stender Petersen og Marie Neergaard Hansen, samt seniorrådgiver ved Red Barnet Jon Lange, med en model for dialogen mellem børn og unge og de voksne fagprofessionelle.

For de voksne gælder det således om at stille åbne og autentiske spørgsmål til de unge om deres aktiviteter online – frem for at bedømme dem eller advare mod bestemte platforme eller typer af indhold.

Rigtig mange børn og unge udtrykker, at de voksne jo ikke ved noget om det, der sker online. Så for de fagprofessionelle handler det om at kunne gå i dialog og at kunne ruste børn og unge til at kunne forholde sig til det, de ser på sociale medier. De unge skal bl.a. lære kildekritik og kritisk tænkning og få tillid til, at de kan henvende sig til de voksne,” siger Rikke Louise Alberg Peters.

Samtidig skal de fagprofessionelle vide, hvor de skal henvende sig, hvis de har en konkret bekymring, og hvilke professionelle netværk, de kan trække på.

Fra ”udsatte unge” til ”udsat for” – alle kan møde fænomener på kanten

Projektet opererer ud fra den danske tilgang til ekstremismeforebyggelse med tre forskellige niveauer:

Det indgribende, røde felt rummer de sjældne sager, hvor politiet, kriminalforsorgen og efterretningstjenesten er involveret. Her arbejder man med konkrete indsatser overfor personer, der har begået eller skønnes at vil kunne begå ekstremistisk kriminalitet eller terror.

I det gule, foregribende felt har man en begrundet bekymring og ved, at der skal sættes ind for at bremse en risikoadfærd, inden den udvikler sig i mere alvorlig retning. For eksempel, når der i en 8. klasse foregår deling af en voldsvideo eller andet ulovligt materiale, hvor de unge ikke ved, at de gør noget ulovligt.

Her kan f.eks. pædagoger sætte ind med relationsarbejde i skolen, på gadeplan og i institutioner, ligesom de fagprofessionelle omkring de unge kan trække på lokale kriminalpræventive samarbejder som fx SSP, info-huse, politi og kommune, hvor man i fællesskab kan drøfte bekymrende tendenser.

Det grønne, opbyggende område omfatter reelt alle børn og unge, fortæller Rikke Louise Alberg Peters:

Forskningen viser, at alle kan blive udsat for forskellige fænomener pga. dynamikker på sociale medier, og fordi de af nysgerrighed og interesse kan blive trukket ind i fællesskaber, hvor de ikke er bevidste om risikoen for, at det kammer over. De brede, opbyggende indsatser skal således ruste alle børn og unge til at deltage på lige fod i et demokratisk samfund og give dem kritiske kompetencer til at få øje på og stå imod eksempelvis hadefuldt indhold på de sociale medier.

”Shitposting” – når det sjove bliver til mobning

Et eksempel på en udbredt online-udtryksform er såkaldt shitposting, hvor børn og unge deler ironiske, meningsløse memes og kommentarer på sociale medier, som i udgangspunktet er ment for sjov, men som kan kamme over i online-chikane og mobning, f.eks. af minoriteter.

Netop derfor taler Rikke Louise Alberg Peters og hendes kolleger i projektet om en ny definition af begrebet ”udsathed”, idet man før talte om udsatte unge, mens det i dag kan være mere relevant at tale om at være ”udsat for” onlinefænomener, som de unge kan lære at håndtere. Ud over shitposting eller delinger af videoer med ulovligt indhold kan det være misinformation eller grooming, hvor unge rekrutteres ind i fællesskaber med ekstreme holdninger, eller hvor kontakten er seksualiseret.

Viden bag kurset kan hentes online

Projektet er et samarbejde mellem UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Professionshøjskolen Absalon, Red Barnet og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme. Den viden, kurserne bygger på, kan hentes på hjemmesiden www.stopekstremisme.dk både i sin helhed og i tre pixiudgaver:

Desuden har Rikke Louise Alberg Peters og Kit Stender Petersen en forskningsartikel om dialogmodellen under udgivelse i tidsskriftet CEPRA-Striben.

Prisen til det vindende projekt er på 10.000 euro (ca. 75.000 kr). Den overrækkes i forbindelse med en konference i Slovenien 9. december.