Alle undervisningsforløb indeholder lektionsplaner, hvor de forenklede Fælles Mål er omsat til læringsmål og undervisningsaktiviteter – og mange af dem indeholder også printklare elevopgaver og tekster. Da forløbene kan downloades i Word-format, er der desuden mulighed for, at du selv kan tilpasse indholdet efter dine egne behov.
Der er tematiske forløb om f.eks. myter, korstog, barndom, demokrati og ’seje gutter i kanonen’! Du kan også finde forløb, der har fokus på at træne faglige kompetencer som historiebrug og kildekritik.
De er helt gratis!
Har du noget på hjerte omkring nye ideer eller forbedringsforslag til andre undervisere, er der plads til kommentarer under hvert undervisningsforløb.
God undervisning.