Vinderen af 10.000 kr.

I forbindelse med 100 års jubilæet for Genforeningen af den dansk tyske grænse afholdte HistorieLab en konkurrence, hvor danske skoleklasser havde mulighed for at vinde pengepræmien på 10.000 kr.

Konkurrencen

HistorieLab markerede Genforeningen med en landsdækkende konkurrence. Den togafsæt i undervisningsforløb med fokus på grænser. HistorieLab modtog mange videoer, hvor eleverne arbejdede med deres historiebevidsthed og erindringssteder. Eleverne har været enormt kreative, hvor de havde skabt og designet alt lige fra vendespil, til lego sæt, interaktive apps, statuer og monumenter, som symboliserer deres forståelse af et mindesmærke, og hvordan det bør fejres.

Vindeklassen

HistorieLab ønsker tillykke til eleverne fra 7. årgang – nu 8. – Lemtorpskolen, Lemvig, som vinder titlen “Vinder af HistorieLabs konkurrence 2020 “Hvor går grænsen?” og 10.000 kr. til klassekassen.

Jens Aage Poulsen beskriver vinderklassens bidrag således:

“I elevernes video trækkes tråde tilbage til krigen 1864, og der gøres opmærksom på de udfordringer, som forskellige nationale tilhørsforhold gav. Videoen viser, at eleverne har undersøgt, hvordan genforeningen blev fejret i Lemvig i 1920. Designet af mindesmærket for 100-året for genforeningen er begrundet i elevernes arbejde med de historiske forudsætninger og udviklingen i relationen mellem dansk og tysk.”

Elevernes historiebevidsthed

Undervisningsforløbene giver eleverne en mulighed for at skabe en relation til deres historiske bevidsthed og scenariekompetencer bliver udviklet igennem undersøgende og kreative aktiviteter. Lærerne får muligheden for at arbejde med elevernes forståelse og kreativitet af en problemstilling af grænser og mindesmærker igennem et aktiverende undervisningsforløb.

De skaber selv en historisk fortælling om Genforeningen og grænser i nutiden og fremtiden. Idéen er, at eleverne skal være historieskabende, ikke bare lære en masse om historiske fakta, men at deres historiebevidsthed bliver aktiveret igennem leg
– Jens Aage Poulsen, Lektor ved HistorieLab

HistorieLab ønsker vinderklassen stort tillykke og takker for alle de gode og fantastiske bidrag, som vi har modtaget.