Mens politikere og eksperter diskuterer, om Danmark officielt eller uofficielt skal give en undskyld til befolkningen på de Amerikanske Jomfruøer for slaveriet og slavehandelen, så viser en måling, der er lavet i 2016, at næsten hver anden dansker mener, at Danmark officielt bør give en undskyldning til befolkningen.
Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefeltKilde:
“Danmark bør officielt give en undskyldning til befolkningen på De Amerikanske Jomfruøer – den tidligere slavekoloni Dansk Vestindien – for i mange årtier at have handlet med og anvendt tusindvis af deres forfædre som slaver. Det mener næsten hver anden dansker, 49 pct. Til sammenligning svarer 36 pct. nej til spørgsmålet om en undskyldning i en måling, som analyseinstituttet Wilke har lavet for Jyllands-Posten.
»Resultatet tyder på, at den diskussion, der i mange år har været om spørgsmålet, har medført en ændring i danskernes holdning. Det er ikke usædvanligt, for ser man på andre undskyldninger for fortidens handlinger, er der altid gået en mangeårig diskussion forud,« siger postdoc Astrid Nonbo Andersen, der på Dansk Institut For Internationale Studier forsker i historiepolitik. (…)”
Kilden er en bearbejdet udgave af en artikel bragt i Jyllands-Posten, d. 10.12.2016
Læs hele artiklen her