Lærerne rapporterer om samarbejdet med kulturinstitutionerne

De første rapporter og opsamling på videreuddannelsesholdene i projekt Sammen om historie viser, at minipartnerskaberne mellem lærere og kulturinstitutioner baner vejen for nye indgange og inspiration til historieundervisningen. Samtidig tegnes der et billede af, hvordan forløbet har givet lærerne en større fortrolighed med hvilke potentialer og udfordringer, der er forbundet med at anvende kulturinstitutioner - museer og arkiver - som læremidler.

Begrænsningens kunst

Vi er fuldstændig fordybet i denne historie, som bare bliver større og større, eftersom der er mange tråde, vi også
kunne forfølge, så her er kunsten: begrænsning!

Sådan skriver en lærergruppe, der i samarbejde med Historiens Hus i Odense i arkivets skuffer fandt materiale frem om skulpturen “Thors kamp med Jætterne”. Skulpturen skulle fungere som et konkret afsæt og trigger til et forløb omkring begrebet ”gullaschbaroner” under 1. verdenskrig, og hvordan en forretningsmand fra Assens bliver involveret i det.

Foto: Jens V. Sigersted, lånt fra Wikipedia 

“Thors kamp med Jætterne” er et værk af billedhuggeren Carl Johan Bonnesen lavet i 1926, som i dag står på Haustrups Fabrikkers grund i Odense, i dag Glud & Marstrand.

Fokus var rettet imod at starte undervisningsforløbet op på en anderledes måde, hvor eleverne uden forhåndsviden kom ud og så skulpturen, der står i nærheden af skolen, og efterfølgende som detektiver skulle dykke ned i historien omkring den. Elevernes undersøgelseskompetencer var i centrum, og på den måde spejlede eleverne lærernes indgang til og engagement i en fortælling, som bare blev større og større, jo mere de dykkede ned i arkivalierne.

I lærergruppens researcharbejde tog historien samtidig en uventet drejning. Hverken Historiens Hus, lærerne eller underviserne på videreuddannelsen var i første omgang opmærksomme på, at en artikel om skulpturens aktuelle skæbne, som var en del af lærernes indsamlede materiale, var en aprilsnar. Men det opdagende lærerne, og de gjorde avisen opmærksom på, at det ikke var tydeligt, at der var tale om fake news. Med denne nye vinkel på fortællingen om skulpturen, voksede historien igen, og nye uventede muligheder for at anvende den i historieundervisningen trådte frem.

Læs aprilsnar-artiklen “Jim Lyngvild har købt Torø” her

Andre lærergrupper arbejdede ligeledes med, hvordan de ved hjælp af arkivalier, kunne blive bedre til at integrere nærområdet som læringsrum, og dermed gøre eleverne bevidste om at der er historie overalt omkring dem, og få øje på sammenhængen mellem den lille og den store historie. Der var også lærergrupper, der anvendte Historiens Hus som læringsrum, hvor eleverne kom helt tæt på arkivalierne.

Anderledes læringsrum

Møntergården, der er en del af Odense Bys Museer, indgik i flere minipartnerskaber med forskellige lærergrupper, hvor der især var fokus på genstande som kilder. En lærergruppe havde eksempelvis fokus på at anvende udstillingen “Knuds Odense” som et sted for kildearbejde og samarbejde på tværs af årgange mellem elever fra 3. og 8. årgang – altså elever der lige er begyndt at have historie, sammen med elever der snart er i mål med historie i folkeskolen. På den måde blev det ikke kun museumsinspektøren og læreren, der var formidlere af historien – det blev også eleverne. Som lærergruppen skriver:

Vi er blevet bekræftet i, at den store aldersforskel, kan være givtig for fagligheden, idet både de yngste og de ældste elever bliver sig selv mere bevidst om rollefordelingen i et gruppearbejde, end hvis de kun havde arbejdet sammen med jævnaldrende. Desuden har eleverne efterfølgende givet udtryk for, at det var en sjovere måde at gå til en udstilling på, da de netop ikke skulle hives igennem det hele, men havde fokus på nogle enkelte ting i udstillingen

Andre grupper brugte museumsrummet som et afsætningssted for at arbejde med kronologi på forskellig vis og historiske scenarier, hvor det museale rum er en oplagt ramme om udviklingen af elevernes scenariekompetencer.

Muligheder og udfordringer

Et indblik i arkivets verden kan være en øjenåbner for både lærere og elever, og kan gøre historien mere nærværende:

Jeg lærte at et arkiv er meget mere spændende, end man tror, og at det er mange ting mig og nogle fra lang tid siden har til fælles. Og det var meget sjovt (elev i 3. klasse)

Som læremiddel er arkiver en skattekiste af materialer, hvilket er spændende, idet det åbner op for gemte og glemte fortællinger. Men materialet kræver didaktisering, hvilket kan være tidskrævende og udfordrende. Derudover kan arkiver samtidig være vanskelige at anvende som læringsrum med elevdeltagelse, idet de ikke er indrettet til det og kræver et tæt samspil med institutionen.

Museet er også en stor læringsressource, der kan bringe historiefagligheden i spil på mange måder. Men et læringsforløb kræver et målrettet arbejde med et før-under-efter (planlægning, undervisning før læringsforløbet på institutionen/eksternt rum, selve læringsforløbet, efterbehandling, evaluering og refleksion) for at sikre elevernes faglige udbytte.

De første erfaringer fra de gennemførte minipartnerskaber påpeger, at både for elever og lærere er det interessant og relevant at anvende kulturinstitutionerne som læremidler i undervisningen. Men det er nødvendigt, at museumsbesøget og arkivets materialer gøres nødvendige for forløbet, således at disse læremidlers læringspotentialer bliver udnyttet og udfoldet i historieundervisningen. I tråd med dette er det nødvendigt, at lærerne udfordrer deres kompetencer som didaktikere ved at være medskabende og mere bevidste om, hvilken rolle de skal have i samarbejdet med og i afvikling af læringsforløb på kulturinstitutioner.

Lærerne efterspørger eksemplariske forløb, hvilket vil blive imødekommet i projekt Sammen om historie ved, at der i løbet af projektperioden vil blive indsamlet bidrag til udgivelsen af en praksisguide. Guiden vil henvende sig til lærere i grundskolen, der underviser i historie og andre kulturfag og vil indeholde didaktiske, reflekterede og begrunde inspirerende praksisrettede forslag og ideer til at tilrettelægge (planlægge, gennemføre og/eller evaluere) undervisningen.