Minipartnerskaber udvikler kompetencer

Lærerne, der deltager på videreuddannelsen eller brush-up kurset i projekt Sammen om historie, har i den senere tid, som en integreret del af forløbet, indgået i minipartnerskaber med kulturinstitutioner med henblik på at udvikle deres kompetencer til at anvende kulturinstitutioner eller lokalarkiver som læremiddel i historieundervisningen.

I grupper udvikler lærerne et undervisningsforløb og afvikler en aktion i samarbejde med kulturinstitutionen, hvorved både lærerne bliver klogere på kulturinstitutionen som læringsressource, og kulturinstitutionen får indblik i den kompetenceorienterede læreplan, kravene til lærerens undervisningskompetencer i historiefaget og får måske et nyt blik på institutionens læringspotentialer.

Valg af institution og undersøgelsesspørgsmål
Inden forløbet går i gang, har lærerne undersøgt institutionerne og vælger den institution, de ønsker at arbejde med. Afsættet for udviklingen af undervisningsforløbet kan være forskelligartet, idet det både kan være motiveret af at arbejde med et særligt område i Forenklede Fælles Mål i historiefaget, inspireret af den givne kulturinstitution, et fagdidaktisk interesseområde eller en given udfordring/problemstilling, som læreren oplever i forbindelse med at inddrage kulturinstitutioner eller lokalarkiver som læremiddel i deres historieundervisning. Lærergruppernes undersøgelsesspørgsmål indeholder et overordnet mål for elevernes læring ved brug af læremidlet i undervisningen formuleret på baggrund af Forenklede Fælles Mål i historiefaget.

Den komplementære relation
Lærergruppen undersøger derefter institutionen på baggrund af deres undersøgelsesspørgsmål og med henblik på at udvikle et undervisningsforløb og planlægge en aktion. Processen har karakter af et minipartnerskab mellem lærerne og institutionen, hvor partnerne indgår i en komplementær relation, idet de udveksler forskellige blik på ”det fælles tredje” – her kulturinstitutionen som læremiddel. Gennem dialogen har de mulighed for at komme tættere på en forståelse af hinanden, og hvor de kan mødes. Samtalen er derfor afgørende, da det er herigennem læringspotentialer for begge parter opstår og forskellige fagligheder kan indgå i et udbytterigt samspil.

I forhold til lærernes kompetenceudvikling kan samspillet f.eks. give læreren et større indblik i, hvordan museet anvender kilder, arbejder med historiske problemstillinger, fortællinger og fremstillinger af historien. Og derudover kan læreren få indblik i museets didaktiske overvejelser. I forhold til et lokalarkiv kan samtalen f.eks. give læreren indblik i, hvordan de kan arbejde med elevernes nærområde i historieundervisningen ved brug af lokalarkivets arkivalier.

Refleksion og læring
Undervejs forholder lærergruppen sig til en række spørgsmål til refleksion og diskussion: Hvordan sikrer jeg elevernes læringsudbytte bedst muligt, når jeg anvender dette læremiddel – hvad skal jeg være opmærksom på i forløbet før, under og efter? Hvilken rolle indtager jeg, og hvilken rolle kunne jeg godt tænke mig som lærer at indtage under afviklingen af læringsforløb på kulturinstitutioner? Hvilke tiltag er der på min skole i forhold til partnerskaber og åben skole-samarbejder? Hvad savner jeg at vide om eksterne læringsrum og kulturinstitutioner/lokalarkiver, der kan hjælpe mig til at få et større udbytte ved at anvende dette læremiddel i min undervisning? Dette er overvejelser og spørgsmål, der på forskelligvis styrker og udvikler lærernes kompetencer til at anvende kulturinstitutioner som læremiddel i deres undervisning, og igennem forløbet bliver bragt i spil i udviklingen af et undervisningsforløb og afviklingen af en aktion.

Det hele dokumenterer lærerne i en afsluttende rapport, som er grundlag for videndeling med de andre på uddannelsen og indgår i projekt Sammen om histories følgeforskning.