Ordet ære betyder respekt eller anseelse. Det handler altså om, hvordan andre mennesker opfatter en. I vikingetiden skulle man beskytte sin egen og sin slægts ære. Der var mange forskellige måder, en ære kunne blive krænket på. Hvis man fx ikke hævnede drabet på ens slægtninge, ville ens ære være krænket. Det var også en ærekrænkelse, hvis man blev fornærmet af en anden mand. Hvis der opstod uenigheder eller konflikter mellem folk, var der forskellige måder at løse dem på. Det var fx ved en duel, som man kaldte holmgang. Den, der vandt duellen, fik ret og forsvarede dermed sin ære.
Kildeteksten er en del af en islandsk saga. Sagaerne er fortællinger, der handler om vikingetiden og ofte om, hvordan nogle rejste fra Norge til Island for at bo der. Vi kan ikke bare tro, at det der sker i fortællingerne, er sket i virkeligheden. De blander nemlig rigtige oplysninger med opdigtede historier. Og de er skrevet 200-300 år efter den tid, som de handler om. Men sagaerne giver et indblik i vikingetidens traditioner, regler og måder at tænke på.
Det er kun en del af sagaen, du kan læse nedenfor. Inden det, du skal læse, er der sket følgende i fortællingen: Gunløg er en ung mand, der vil ud og rejse for at opleve verden, men inden han rejser, møder han den smukke Helga. Gunløg aftaler med Helgas far, at han kan gifte sig med Helga, hvis han kommer hjem inden tre år. Da Gunløg ikke kommer hjem i tide, bliver Helga gift med en anden mand, der hedder Ravn. Men Gunløg føler, at hans ære er blevet krænket ved, at en anden mand har fået Helga som kone.
Kilde
En dag da tinget[1] var afholdt, tog Gunløg ordet og sagde: ”Er Ravn Ønundsen her til stede?”
Ravn svarede: ”ja.”
Da sagde Gunløg: ”du ved, at du har taget den kvinde, der var mig lovet, og derved gjort os til fjender. Derfor udfordrer jeg dig til holmgang her på tinget efter tre nætters frist.”
Ravn svarede: ”Det er et godt tilbud, som man kunne vente det af dig. Jeg er rede, så snart du vil.”
Det behagede ikke deres frænder[2] på begge sider, men dengang var det lov, at man kunne udfordre en anden mand til holmgang, hvis man følte sig uretfærdigt behandlet.
[…]
Den, der blev først såret, havde tabt og skulle betale tre mark sølv for at forlade holmen. Ravn havde det første hug, da han var blevet udfordret. Han huggede i Gunløgs skjold, men hugget var så stærkt, at sværdet gik itu under håndgrebet. Spidsen af sværdet sprang op og ramte Gunløg på kinden, så han fik et mindre sår. Da løb deres frænder og andre mænd i mellem dem.
Gunløg sagde: ”Jeg mener, du er overvundet, Ravn, da du nu er våbenløs.”
Ravn svarede: ”Og jeg mener, at du er besejret, da du er blevet såret.”
Gunløg var nu meget ophidset og vred og sagde, at striden ikke var afgjort. Men hans fader Illunge sagde, at de for denne gang ikke skulle fortsætte. ”Jeg ønsker”, svarede Gunløg, ”at Ravn og jeg skal mødes en anden gang, hvor du, min fader, ikke kan nå at skille os ad. Hermed var det forbi, og mændene gik til deres boder. Næste dag blev det ved vedtaget ved lov, at holmgang skulle være forbudt i Island.
Kilden er et pædagogisk bearbejdet uddrag af Grundtvig, N.F.S. (1880): ”Gunlaugs og Rafns saga” i N.F.S. Grundtvigs Poetiske Skrifter, Bind 1, København.
[1] Tinget: er der, hvor man mødtes og afgjorde sager i fællesskab.
[2] (Ordforklaring) Frænde: slægtning