Aarhus Universitetsforlag udgiver serien ”100 Danmarkshistorier”. Bogserien består af 100 bøger á 100 sider over 8 år, hvor forskere fortæller danmarkshistoriens vigtigste begivenheder i et lettilgængeligt sprog. I tilknytning hertil udarbejder HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling en række undervisningsforløb, der indeholder kildesamlinger og lærervejledninger.
I dag har vi politiet til at opklare forbrydelser. Vi har også en kriminalforsorg. Det er dem, der sørger for, at forbrydere bliver straffet, efter de er blevet dømt af domstolene. Det er orden, som de fleste finder retfærdig.
Omkring år 1200 begyndte kongen at skrive lovene ned. Han blev støttet af præsterne og biskopperne. Til gengæld for støtten blev mange af lovene lavet, så de passede til kirkens lære.
Omkring reformationen i 1500-tallet begyndte man at se ulovligheder som forbrydelser, ikke kun mod samfundet, men mod Gud. Derfor blev straffene hårdere – og mere blodige.
I løbet af 1700-tallet ændredes menneskesynet. Det betød også, at opfattelsen af forbrydelse og straf forandrede sig. Således opstod tanken om, at man kunne gøre forbrydere til bedre mennesker. Derfor måtte straffene udføres med henblik på genopdragelse.
I de fire temaerne nedenfor finder du en række kilder. De viser, at synet på, hvad der forbrydelser, og hvilke straffe der skal idømmes har ændret sig.
Denne kildebank er tiltænkt mellemtrinnet.
1. SLÆGT OG HÆVN
2. Lov, konge og Gud
3. Til skræk og advarsel
4. Bedre mennesker
