Kildeteksten er skrevet i ca. 967 af en munk ved navn Widukind, der boede i det nordlige Tyskland. På det tidspunkt var det almindeligt i de nordiske lande at se den kristne Gud som én blandt andre guder, fx Odin, Thor og Freja. Men den danske konge, Harald Blåtand, besluttede, at alle i hans land skulle være kristne.
I kildeteksten fortæller Widukind en historie om, at Harald Blåtand var blevet overbevist af en præst ved navn Poppo. I dag mener de fleste, at der var en anden grund til, at Harald Blåtand gik over til kristendommen. Det var nemlig en fordel for ham. I det store tyske rige syd for Danmark, var Otto den Store Kejser. Han havde planer om at erobre Danmark og gøre danskerne kristne, men hvis danskerne allerede var kristne, havde Otto ikke længere en undskyldning for at erobre Danmark. Vi ved ikke, om Widukinds historie om Poppo og Harald Blåtand er sand, men til gengæld kan den måske fortælle os noget om, hvilke metoder man brugte til at overbevise hinanden på den tid.
Kilde
Danerne var fra gammel tid kristne, men de dyrkede også afguder[1] ligesom hedninge[2].
En gang ved en fest, hvor kongen var med, opstod der skænderi om, hvordan man skal dyrke guderne. Danerne påstod, at Jesus nok var en gud, men at der også var andre guder. De var større end Jesus, fordi de viste langt større tegn og undere[3] for menneskene.
En præst ved navn Poppo sagde derimod, at der kun var en eneste sand Gud og hans søn Jesus og Helligånden. Afguderne var dæmoner og ikke guder.
Kong Harald spurgte nu Poppo, om han var villig til at bevise sin tro. Poppo svarede med det samme ja. Kongen sørgede for, at præsten var under opsyn indtil dagen efter. Da det blev morgen, lod han et stort, tungt stykke jern opvarme. Han befalede så Poppo at bære det glødende jern for at bevise den katolske tro. Præsten tog uden at tøve jernet og bar det så længe, som kongen bestemte. Så viste han sin hånd, der var uskadt. Dermed overbeviste han alle om den kristne tros sandhed.
Kilden er et pædagogisk bearbejdet uddrag af I.P. Jacobsen (1910): Widukinds Sachserkrønike, S.t.h.K.O.
[1] (Ordforklaring) Ordet afgud betyder en falsk gud, der dyrkes i stedet for den eller de sande guder.
[2] (Ordforklaring) Hedning er et ord, som særligt kristne, muslimer og jøder bruger om mennesker, der ikke tror på det samme som dem selv.
[3] (Ordforklaring) Et under er noget, man ikke kan forklare og derfor må være skabt eller gjort af en overnaturlig kraft, fx Gud.