I de to kildetekster har arabiske rejsende beskrevet, hvordan de oplevede de nordiske vikinger ved Volgafloden i det nuværende Rusland. De mennesker, vi kalder vikinger, boede i de nordiske lande Island, Norge, Sverige og Danmark. Men nogle af dem slog sig ned andre steder, som for eksempel ved floden Volga, hvor der kom mange forskellige folk for at handle. Det var også derfor, at de arabiske rejsende var ved Volgafloden. Ibn Fadlans rejse var i 921-922, og han skrev sin rejsebeskrivelse, efter han kom hjem. Ibn Rustahs beskrivelse blev skrevet på nogenlunde samme tid. Araberne var ikke vant til at møde nordboere. Det har nok været svært at forstå deres skikke. Derfor er deres beskrivelser fulde af ting, som de syntes var mærkelige og anderledes, end det de kendte. I de to kildetekster får vi at se, at vikingerne beskyttede sig selv.
Kilde 1
Deres mænd bærer tøj, som dækker den ene halvdel af kroppen, mens den anden arm stikker frit ud. Hver af dem har en økse og et sværd og en kniv, som han altid har på sig. Deres sværd er som de frankiske[1], brede, flade og rillede. Fra fingerspids til hals har hver af dem tatoveret træer, figurer og lignende.
Hver af deres kvinder har på sit bryst en beholder, som er bundet fast og er af jern, sølv, kobber eller guld, alt efter størrelsen, og hvor rig deres mand manden er. På hver beholder er der en ring, i hvilken der er en kniv, som også er bundet fast på brystet.
Når de pågriber en tyv eller en røver, tager de ham hen til et højt og tykt træ. De binder et solidt reb rundt om halsen på ham og hænger ham i det. De lader ham hænge, indtil vind og vejr får ham til at falde ned.
Kilde 2
De bærer brede benklæder. Til hvert par går der cirka 100 alen tøj. Når man tager dem på, tuller man dem omkring knæene og fæster dem der. Ingen af dem går ud for at forrette sin nødtørft alene, kun ifølge med tre kammerater, som passer på ham. Hver af dem har sit sværd med sig, fordi der er så ringe sikkerhed og så meget forræderi hos dem. Og når en mand ejer blot en smule, så stræber hans broder og hans kammerat kun efter at kunne komme til at dræbe og plyndre ham.
Begge kilder er pædagogisk bearbejdede uddrag af Harris Birkeland (1954): Nordens historie i middelalderen efter arabiske kilder, Det norske videnskabsakademi i Oslo.
[1] (Ordforklaring) Frankisk: det vil sige, at sværdene lignede de frankiske sværd. Dengang var der andre lande og grænser i Europa end i dag. Frankerriget lå i det nuværende Frankrig i årene 493-843 og i perioder også landene rundt om.